Uforglemmeligt møde

To nordjyder priser sig lykkelige for at have overlevet møde med modkørende på motorvejen

Claus Smidstrup
Jens Pedersen får aldrig chancen for at glemme mødet med spøgelsesbilisten. Det kostede ham en skulder. Foto: Bente Poder
Færdselsforseelser 9. december 2007 05:00

Du skal handle hurtigere, end du næsten kan for at undgå en spøgelsesbilist, der kommer kørende imod dig. Være heldigere, end du næsten kan håbe på, hvis du skal slippe fra det med livet i behold eller uden fysiske men. Overlever du, så bliver oplevelsen siddende i kroppen på dig. Sådan er det i hvert fald for to bilister, der har fortalt til NORDJYSKE om deres møde med - tilfældigvis den samme - spøgelsesbilist. Det var en sen eftermiddag i oktober 2006. Det var ikke blevet mørkt, men det var ved at blive det. Ellers var der klart vejr. Autoforhandler Jens Pedersen var på vej hjem til Hjørring. Han havde næsten overhalet den sidste af de forankørende biler, da han opdagede, at der kom en bil direkte imod ham. - Skulle jeg køre ind i ham, ud i autoværnet eller ..., siger 47-årige Jens Pedersen, der ikke havde meget tid at tænke i, men som valgte at undvige højre om. Bilen kom i slinger. Den røg af motorvejen, ud over rabatten, op over et dyrehegn og 30 meter ud på en mark, hvor den rullede rundt og rundt. Bilens tag blev trykket ind, til sidst - mens bilen fortsat rullede - fik Jens Pedersen bakset sikkerhedsselen op og kom på en eller anden måde ud af sidevinduet. På mirakuløs vis undgik han at få bilen over sig. - De siger, den vendte rundt ni gange, siger Jens Pedersen, der mener, at han overlevede ulykken, fordi han holdt fast i rattet. Spøgelsesbilisten nåede at ramme fire biler, inden han kørte ind i en femte, da politibiler og lastvogne spærrede vejen af for ham. - Det var en 65-årig mand. Han vidste slet ikke, at han kørte på en motorvej. Han fik frakendt kørekortet i et år ..., siger Jens Pedersen, der selv fik smadret skulderen, så den ikke kunne sættes sammen igen. - Det gjorde avs, siger han om tiden, hvor han måtte stå og vente på ambulancen. De andre tilskadekomne bilister var nærmere på den tilkørsel, hvor ambulancerne kom fra. Slut med at løfte Imens fik han hjælp af en kvinde, der havde set spøgelsesbilisten tage den gale vej, selv om hun med dyt og blink forsøgte at advare ham. Jens Pedersen er nu ved at komme til hægterne igen. Skulderprotesen bliver aldrig det samme som en rigtig skulder. Han kan ikke løfte noget særligt, selv et telefonrør giver problemer. - Men heldigvis er jeg autoforhandler, og jeg kan da både gå og snakke, smiler Jens Pedersen, der med to børn, hustru og forretning at tage vare på har haft en hård tid siden sit møde med spøgelsesbilisten. Men han glæder sig over at være i live og over, at han netop havde sat sin søn af, da ulykken skete. I dag er Jens Pedersen ekstra opmærksom, når han lægger an til overhaling på motorvejen, men ellers forsøger han at lade være med at tænke for meget på spøgelsesbilister. - Der er jo ikke så meget at gøre ved det, siger han. Med hamrende hjerter 28-årige Jesper Abildgaard var sammen med en kollega på vej hjem fra arbejde den dag. Også han var ved at overhale, da hans opmærksomhed blev fanget af en blinkende bil i den modsatte kørebane. Han fik dog blikket tilbage på sin egen kørebane, da kollegaen trak ham i armen og skreg. - Jeg ser bare to hvide lygter, når ikke rigtigt at tænke, men ved bare, at jeg ikke kan komme ind til højre, fordi jeg er ved at overhale, siger Jesper Abildgaard. Han tager chancen, drejer ud mod venstre. Tror i dag, at den modkørende må være drejet lidt af, for de to biler rammer blot hinanden i siden. - Der er en utrolig høj larm. Meget voldsomt og jeg tror, det hele er i smadder, siger Jesper Abildgaard, der fik bilen under kontrol og kørt den ind til siden. Han og kollegaen steg ud. Men hamrende hjerter og rystende ben. - Da begyndte jeg at opfatte, hvad der var sket, husker Jesper Abildgaard, der blev endnu mere forskrækket, da han så, hvor oprevede de bilister var, som standsede efter at have set episoden. Efter at have talt med politiet kørte Jesper Abildgaard hjem. - Så begyndte jeg at tænke over, hvad der kunne være sket. At jeg måske ikke havde set min familie igen. Eller mine kammerater. Bare på grund af sådan en kæmpeidiot. Jesper Abildgaard undgik at se kæmpeidioten, da han skulle vidne i retten. Da kom det hele tilbage. - Det var vildt ubehageligt, siger Jesper Abildgaard, der her mere end et år efter tænker på episoden hver eneste gang, han kører op på motorvejen. Han tænker også: - Det er heldig, man stadigvæk er her. Heldigt, at man ikke sidder i en rullestol.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...