Uforklarlig forskel på drenge og piger

Ikke til at finde en entydig årsag til skolers dårlige drengekarakterer

NORDJYLLAND:Ingen ved, hvorfor drenge er så meget dårligere i skolen end piger, men det står klart, at det ikke har noget at gøre med skolens størrelse, ligesom hverken mange tosprogede eller få mandlige lærere har betydning. Heller ikke geografien gør den store forskel, hvad enten man ser på landsdele eller på, om skolerne ligger på landet eller i byen. Det afslører NORDJYSKEs analyse af tal fra Dicar, Center for Analytisk Journalistik, der har indsamlet data fra alle landets skoler. De viser også, at drengene klarer sig markant dårligst i retstavning, som er en konkret og målbar kunnen, hvor forskelle ikke kan forklares med hverken neurologiske eller andre fysiske kønsforskelle. - Det undrer mig ikke, siger Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion. - Det er det enkelte lærerkollegies faglige og pædagogiske kunnen, der er afgørende, fastslår han, men erkender blankt, at han ikke kan bevise det. - Nej, det kan jeg ikke, men vores erfaringer viser os, at det er kvaliteten af undervisningen, der kan gøre de svageste bedre. Og den kvalitet svinger fra skole til skole uden sammenhæng med hverken størrelse, lærernes køn eller beliggenheden, understreger Jens Raahauge. Heller ikke lektor Elisabeth Arnbak, der på Danmarks Pædagogiske Universitet forsker i læsning, stavning og skrivning, er overrasket over, at der ikke findes nøgterne forklaringer på den store forskel mellem skolernes evner til at hjælpe drengene med bogstaverne. - Nej, det er jeg ikke, for vi ved ikke engang, hvad der præcis får henholdsvis drenge og piger til at stave godt. Havde der været en indlysende forklaring, var den nok fundet, siger hun. Der findes ingen decideret forskning i stavningens kønsforskelle, og med de nye oplysninger om de markante skel, efterlyser hun flere midler til projekter. - Der har ikke været fokus på forskellen mellem kønnene længe, men det burde der komme nu, siger Elisabeth Arnbak, der dog har formodninger om, hvor det kan svare sig for lærere og forældre at sætte ind for at hjælpe drengene mere på vej. Ifølge hende indikerer forskning i anden undervisning, at drenge og piger bliver motiveret til skolearbejde af forskellige grunde. Mens pigerne vil løse en opgave alene for at gøre en lærer tilfreds eller af pligt, er det slet ikke en del af drengekulturen at være f.eks. en god staver. De skal derfor have en ekstra grund til at stave korrekt, f.eks. at det skal offentliggøres på en hjemmeside. Samme sammenhæng ser Jens Raahauge. - Vi kan også se, at f.eks. brug af IT fængsler drengene, ligesom de gerne vil være fysisk aktive. Men på mange skoler fungerer alle computere stadig ikke stabilt, ligesom der ikke er tid til at dyrke en anderledes undervisning f.eks. udendørs, påpeger han og lægger en del af skylden for drengenes generelt dårlige skoleevner over på den stadigt strammere styring af skolernes undervisning bl.a. med fastlagte test. - Jo mere forskelligt, lærerne har mulighed for at gøre undervisningen, jo bedre er det for de svageste - og det vil her sige drengene, siger Jens Raahauge og erkender atter, at det ikke kan bevises. Det kan hans afvisning af, at foreningens danskbøger er særligt rettet mod pigerne, heller ikke. Tværtimod, påpeger han selv. For selv om Dansklærerforeningens forlag har forsøgt at gøre stavning sjovere for drengene ved at gøre bøgerne mere actionprægede og billedrige, viste det sig, at netop de bøger også tiltalte pigerne mere. - Vi bliver nødt til at få mere viden, for vi har da ikke råd til hverken menneskeligt eller samfundsøkonomisk at lade så mange elever i stikken. Før sloges vi for at få pigerne op, og det er lykkes. Nu må vi slås for drengene, siger Jens Raahauge, der dog ikke er pessimist på drengenes vegne. - Drengene har stadig mere gå-på-mod end pigerne, så de klarer sig tit bedre end deres skoleresultater viser, siger Jens Raahauge. { Se alle tabellerne fra Dicar på www.nordjyske.dk/karakterer