EMNER

Ufornuftige

S-SF-PLANER:SF's folketingsmedlem Karl H. Bornhøft viser (12.9.) med al tydelighed, at S-SF ikke forstår sig på økonomi. Bornhøft og hans ligesindede vil have staten til at bruge milliarder af lånte penge for at sætte økonomien i gang. Det sætter muligvis gang i samfundsøkonomien på kort sigt, men statens finanser vil blive tynget gevaldigt af de store lån. På længere sigt vil ekstra anlægsarbejder desuden forværre samfundsøkonomien, fordi de mange statsskabte arbejdspladser holder lønningerne og prisen på råvarer kunstigt oppe. Højere udgifter til løn og råvarer betyder, at vores virksomheder bliver mindre konkurrencedygtige. Lad os prise os lykkelige for, at VKO gør det langsigtet fornuftige ved at følger eksperternes anbefalinger, og ikke flyvske meningsmålinger. Heldigvis for danskerne har regeringen med Dansk Folkepartis støtte de seneste ni år nedbragt statens gæld, så vi i dag ikke er nødt til at hive så hårdt i håndbremsen som f.eks. Grækenland. S og SF vil bare score stemmer ved at låne penge til nye arbejdspladser og mere velfærd. Dermed skubber de byrden videre til næste generation. Det er vi mange, som er for snusfornuftige til at hoppe med på.