Lindholm

Uforskammet og flabet ledelse

Jeg så Pia Kjærsgaard på tv forleden aften, og dagen efter kom så hendes orienteringsbrev.

Jeg tror faktisk ikke, at damen (C.C. Ebbesens benævnelse for en kvinde) er blevet rigtig orienteret. Har Pia overhovedet set de mail, der er sendt til C.C.? Gruppen ønskede på ingen måde at lave ballade, der blev i en ordentlig tone bedt om et møde. Ebbesen svarede, det kunne gruppen glemme alt om, kun én person måtte komme. Han udtalte i medierne: ”Al uro skal holdes internt, hvis gruppen havde bedt om et møde, så havde de fået det!” Det kalder jeg at lyve, endda offentligt. for fem gange var der bedt om et møde. Hvorfor ville han ikke mødes med gruppen? På tv (DR 1) nægtede han at være med, hvis der var forbindelse til de såkaldte kritikere. Er han en bangebuks eller hvad? Jeg føler mig både krænket og såret på gruppens vegne, når jeg hører, at de nu betegnes som frustrerede, sure, landsbytosser og en flok rådne æbler. Helt ærligt, så synes jeg, at det er både uforskammede og flabede udtalelser fra personer i DF-ledelse. Næste gang partiet hiver det røde kort frem, så giv det til C.C. Ebbesen, for han er ikke troværdig, og det er ham, der har forkludret hele sagen fra begyndelsen. Pia Kjærsgaard er også kommet galt af sted. Hun er politianmeldt, hun er hverken blevet lokket eller narret ind i det, hun åbnede bare munden, og ud fløj de grimme ord Det var nok klogt, om hun havde sagt dem internt, men her er det så, at ytringsfriheden træder i kraft. Det går godt for DF, siger Pia. Det gik også godt for hende på tv forleden. Munden løb bare lidt hurtigere end hjernen vedrørende stemmetallene til Vagn Christensen. Ud af 8600 medlemmer fik Vagn kun 39 stemmer, siger hun. Hvordan har hun regnet den ud? Det er jo kun de medlemmer, der deltager i årsmødet, der har stemmeret. Der var ca. 500 deltagere til mødet. Deraf fik Vagn 101 stemmer ved opstilling til hovedbestyrelsen, de 39 stemmer for vedtægtsændringen er OK. Nu mindes jeg så sidste år, da samme vedtægtsforslag var fremme, da ringede Lindholm rundt til amtsformænd. De fik så på venlig og kammeratlig måde at vide, at det ikke var en god idé at stemme for forslaget. Sådan klare man den! Jeg nærer stor respekt og beundring for de gæve personer, der med trusler om eksklusion hængende over hovedet alligevel valgte at kæmpe videre for det, de følte var til gavn for partiet.