Uforståeligt

KONTANTHJÆLP:Først var det de fattige i Danmark, man var efter, nu er det så kontantmodtagere. En undersøgelse i Jyllands-Posten fortæller, at mange, især kvinder, hellere vil gå hjemme, frem for at tage et arbejde. Jeg forstår ikke sådan en undersøgelse. Her i landet får man kontanthjælp, hvis ikke der er andre muligheder. Og hvis man så bliver sendt i arbejde, er det slut med kontanthjælp. Er der job, er man forpligtet til at tage det. Er sandheden ikke den, at der ikke er noget job til disse mennesker? Selvfølgelig er de mange, der ikke har lyst til at stå op hver dag for at knokle på et job. Se bare disse store drenge, der opretter disse samfundsskadelige kapitalfonde, som opkøber sunde forretninger og suger kapital ud til eget brug. De kunne aldrig drømme om at arbejde for føden.