EMNER

Uforsvarligt

RYGE-SÆRREGLER:Love besluttet af Folketinget skal også overholdes af folketingsmedlemmer. Indlysende lyder det. Men når det kommer til rygning, vil politikerne fra Venstre og DF fortsat have lov til at ryge på deres kontorer, selvom alle andre danskere skal ud på gaden eller i rygebokse. Det er ikke blot pinligt, men dybt uforsvarligt overfor Folketingets ansatte, der dagligt udsættes for den sundhedsmæssige fare, der beviseligt er ved passiv rygning. At forhenværende sundhedsminister Bertel Haarder stadig ikke tror på passiv rygning er en forundring i sig selv, men vi politikere må gå forrest for de love, vi vedtager. Særligt når vi udsætter andre for en sundhedsrisiko som kræft.Folketingets kontoransatte, håndværkere, rengøringspersonale og betjente skal derfor ikke lide under de folkevalgtes hykleri. Rygeregler gælder for alle - også politikere.