Uge 17 med kunst

Toppen af Danmark forbereder Kunstugen

Inger Grund Petersen: - Med Kunstugen får kunstnere og gallerier alletiders mulighed for at profilere sig. Arkivfoto
Frederikshavn 7. februar 2013 10:23

VENDSYSSEL: Igen i år er der Kunstuge i Toppen af Danmark. I år foregår det i uge 17 - i slutningen af april. Planlægningen er allerede i fuld gang.

Kunstugen i Toppen af Danmark byder på en stribe unikke og nye muligheder for at få et personligt indtryk af de mange kunstnere og kunsthåndværkere, som lever og arbejder i Danmarks to nordligste kommuner, Hjørring og Frederikshavn.

Gæster kan deltage i adskillige arrangementer, hvor kunstnere, kunsthåndværkere, gallerier og museer byder på en mangfoldighed af kunstoplevelser. Det er også tanken at invitere på kulinariske oplevelser på restaurant efter en dag, hvor man kan føle sig mæt af kunstoplevelser. Nogle overnatningssteder tilbyder også på kunstugeophold.

- Vi opfordrer alle kunstnere og kunsthåndværkere til at være med i Kunstugen, siger turistchef Inger Grund Petersen, Sæby, der er formand for arrangementsudvalget i Toppen af Danmark.

- Her har erhvervet en enestående mulighed for at profilere sin kunst, sit kunsthåndværk, sit produkt eller sin virksomhed, tilføjer hun.

Alle, som er interesserede i at være med i Kunstugen, kan kontakte det lokale turistbureau. Man kan læse mere om Kunstugen på www.toppenafdanmark.dk

toen

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...