Uge med udsyn

Elever kom verden rundt.

Esben Heine
Besøget på Klokkerholm karosseridele var spændende for de unge. Privatfoto
Aså 17. oktober 2011 21:09

"Ung i verden". Det var temaet for en tværsuge for de to 9. klasser på Asaa Skole. Eleverne har i løbet af ugen set på de muligheder, der er uden for landets grænser. Der var blandt andet besøg på Klokkerholm Karosseridele, som er én af de virksomheder, der kigger ud i verden. Tillidsmand Jan Sonne-Schmidt og produktionsmedarbejder Jens Larsen viste rundt på virksomheden, der har ca. 100 ansatte og en omsætning på 200 mio. kr. 27.000 varenumre er der på virksomheden. Der var ligeledes besøg på Nordex Food i Dronninglund, der er én af de andre virksomheder, der også opererer langt uden for Danmarks grænser. I løbet af ugen har der også været besøg af en udvekslingsstudent, Andrew Nybo, der er udvekslingsstudent gennem Rotary. Han har været 11 måneder i Brasilien. Mandag 24. oktober er der "Tour de Oeconomy på programmet". Der er nemlig besøg fra HHX, der arrangerer et spil for 9. klasserne med titlen, hvordan man skaber en sund virksomhed i en globaliseret verden?". Eleverne var meget engagerede under besøgene. - Det er nu, de skal i gang med at afgøre deres fremtid, bemærker lærer Lone Møller, der har stået for ugen sammen med Susanne Søgaard, Poul Arne Stentoft og Bodil Nielsen Helene Nikoline Sørensen fra 9. klasse B og Jesper Kristensen fra 9. klasse A, begge Asaa Skole, har så godt som truffet deres beslutning. -Jeg kunne godt tænke mig at blive ejendomsmægler, siger Helene. Jeg elsker at have med mennesker at gøre, og jeg tror, at det lige er mig. Efter folkeskolen gælder det HHX for Helene. Jesper satser på at blive ingeniør, men først gælder det gymnasiet. Han regner med at vælge Dronninglund Gymnasium. Lone Møller, der er klasselærer for 9. B, men har begge klasser, og hun finder, at eleverne er meget langt med deres valg. Uddannelsesvejleder Bendt Danielsen tilføjer, at eleverne er målbevidste.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...