Ugens film i Kinorevuen
ROGUE ONE: A STAR WARS STORY Rogue One: A Star Wars Story fortæller historien om, hvordan en unik gruppe af helte går sammen om en spændende og nærmest umulig mission om at stjæle planerne til det ultimative masseødelæggelsesvåben; Dødsstjernen. Denne essentielle periode i Star Wars historien samler almindelige mennesker, som vælger at gøre noget ekstraordinært for at blive en del af noget meget større end dem selv. "Rogue One: A Star Wars Story" er instrueret af Gareth Edwards og har stjerner som Felicity Jones, Diego Luna, Ben Mendelsohn, Donnie Yen, Alan Tudyk, Riz Ahmed, Jiang Wen, Forest Whitaker og danske Mads Mikkelsen på rollelisten.
SYNG Buster Moon har én chance mere for at redde sit faldefærdige teater og bringe det tilbage til fordums storhed som musicalscene. Han får den fremragende (og billige) idé at sætte et talentshow op med en hovedpræmie på 1.000 $. Desværre kommer hans trofaste, gamle sekretær til at sætte rigeligt med nuller på, så pludselig strækker køen sig i kilometervis af håbefulde amatører, der gerne vil vinde 100.000 $. I talent og musiksmag spænder de fra den selvsikre svindler Mike, der helst gør det ’My Way’, til den sky Meena, der hellere ville være en mus end en elefant, til den fortravlede husmor Rosita, til punk-pindsvine-pigen Ash, og til Johnny, der er gorilla i sin far forbryderimperium. Og alt vil forvandles til magi i scenens spotlight - forudsat at teatret kan holde til det, at banken ikke erklærer Buster konkurs, og at ingen opdager, at kisten med præmiepengene er tom. I "Syng" forvandler instruktøren Garth Jenkins tidens dille med talentshows til den klassiske musical-formel om at sætte en musical op på trods af alle forhindringer. Selv om handlingen - ligesom figurernes historier - er såre menneskelig, spilles alle roller af dyr - Buster en koala, Meena en elefant, Rosita en gris, Mike en mus, Ash et pindsvin og Johnny ... nå ja, en gorilla. Blandt de danske stemmer hører vi Mads Danmarkspremiere 25. december.
DEN HUNDREDETÅRIGE DER STAK AF FRA REGNINGEN OG FORSVANDT Filmen handler om den hundredetårige Allan Karlsson og hans venner, som nu er blevet rastløse på Bali efter et år i luksus. Men da Allan byder på den uforglemmeligt gode sodavand, Folksoda, så tager tingene fart igen. Ikke kun for Allan og selskabet, men også for de hævngerrige gangstere, russiske bekendte fra fortiden, og amerikanske CIA. I efterfølgeren til "Den Hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt" lægger "Den Hundredetårige som stak af fra regningen og forsvandt" op til et nyt, fantastisk kapitel om Allans usandsynlige liv. Hans Ingemansson og Felix Herngren har skrevet manuskriptet og filmen er instrueret af Måns Herngren og Felix Herngren. "Den Hundredetårige der stak af fra regningen og forsvandt" er efterfølgeren til "Den Hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt", og har premiere i de danske biografer 25. december 2016.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.