Fodbold

Ugens lokale fodboldresultater - Skagen er på vej op

FODBOLD SERIE 2 Skagen IK - Brønderslev IF 2-0 Pausestilling: 1-0 Målscorere for Skagen: Peter Vang Jensen 2 SKAGEN: Rækkens ubestridte førerhold var igen lørdag i kamp. Og dagens modstander var Brønderslev IF, der i øjeblikket indtager pladsen lige over nedrykningsstregen. Selvom Skagen er rækkens ubestridte nummer ét, har holdets sidste to kampe kun kastet to points af sig. Og denne statistik skulle lørdagens kamp gerne pynte lidt på. Kampen var knap fløjtet i gang, da Peter Vang Jensen endnu engang kunne bringe Skagen i front. Målet faldt efter fire minutter, da en løs bold blev halvflugtet op i nettaget af Peter Vang Jensen. Gennem resten af halvlegen havde hjemmeholdet flere store chancer, men herrerne fra Brønderslev kæmpede bravt, og halvlegsstillingen var derfor kun 1-0 til hjemmeholdet. Brønderslev kom bedre med i anden halvleg, men den udlignende scoring udeblev. Og da gæsterne i stedet modtag et dumt rødt kort, kunne Skagen sætte kampens sidste scoring ind. Igen var det Peter Vang Jensen, der efter 70 minutter køligt udplacerede Brønderslevs målmand fra en spids vinkel. Hals FS – Frederikshavn fI 3-1 Pausestilling: 1-0 Målscorere for FfI: Amel Halilovic 1 FREDERIKSHAVN: Fredag gæstede FfI’erne de nedrykningstruede herrer fra Hals. Og da frederikshavnerne i øjeblikket ligger over nedrykningsstregen, kunne de derfor påtage sig en smal favoritværdighed. Kampen blev fløjtet i gang, og fra start virkede FfI’erne tændte. Dog brændte de den ene store chance efter den anden. Men det var Hals’ spillere, der først kunne juble af målrus. Efter blot seks minutter eksekveredes et straffespark mod gæsterne, og dette var uden tvivl en kold spand vand i hovedet på favoritterne. Efter pausen pressede fortsatte FfI’erne med at presse over hele linjen, og dette bar frugt, da Amel Halilovic modtog en høj aflevering i feltet og elegant lobbede bolden over en fremstormende målmand. Men blot fem minutter senere tog gæsterne igen føringen, dette skete i en situation, hvor der blev sået tvivl om dommerens manglende eller ikke manglende offsidekendelse. Til sidst cementerede hjemmeholdet sejren, da et hjørnespark blev omsat til scoring med kun et par minutter igen. FODBOLD SERIE 3 Frederikshavn fI – Sindal IF 5-0 Pausestilling: 3-0 Målscorere for FfI: ”Masi” 2, Carsten Reinerth 1, Thomas Andersen 1, Kim Haagensen 1 FREDERIKSHAVN: Lørdag tog de lokale herrer imod herrerne fra Sindal. Og da Frederikshavn fI før kampen lå i den bedste halvdel af tabellen, mens Sindal lå under den frygtede nedrykningsstreg, var det uundgåeligt frederikshavnerne, der måtte påtage sig favoritværdigheden. Kampen blev fløjtet i gang, og og hjemmeholdet pressede på fra start. Efter 20 minutter kunne det selv samme hjemmehold bringe sig i front, da Carsten Reinerth omsatte et straffespark til scoring. Blot ti minutter senere øgede Thomas Andersen føringen, da han sprintede fra Sindals lidt tunge forsvar og til slut afdriblede målmanden. Halvlegens sidste scoring blev at ind yderligere ti minutter senere, da hjemmeholdets ”Masi” efter en dribletur sluttede af med at kanonere et langskud op under sammenføjningen til pausestillingen 3-0. Efter pausen fortsatte FfI med at dominere, og da halvlegen var spillet til enden, kunne hjemmeholdet sætte yderligere to scoringer ind på kontoen. Østervrå IF – Skibsby/Højene IF 4-5 Pausestilling: 1-3 Målscorere for Østervrå: Thomas Thomsen 2, Tobias Mathiasen 1, Mikkel Hørbye 1 ØSTERVRÅ: Lørdag aften spillede Østervrå og Skibsby/Højene mod hinanden, og da holdene for øjeblikket er placeret i hver deres ende at tabellen, var favoritværdigheden ikke svær at placere. På forhånd så det ud, som om det ville blive endnu en dag på kontoret for udeholdet. Efter tolv minutter viste udeholdet, hvorfor det før kampen lå på tabellens andenplads. Dette skete, da en lang stikning blev omsat til mål. Men blot fem minutter senere trak hjemmeholdets Thomas Thomsen fri i venstreside af feltet og hamrede bolden over i det fjerneste hjørne ti stillingen 1-1. Desværre for ØVI’erne scorede gæsterne yderligere to gange i denne halvleg. Begge mål faldt efter et hjørnespark, hvor det efterfølgende klumpspil resulterede i en scoring. Efter pausen havde Østervrå genfundet gejsten, og faktisk var stillingen en overgang 4-4, men i den afgørende fase af kampen brændte hjemmeholdet en del chancer.Uheldigvis for Østervrå var det i stedet deres modstander, der efter 83 minutter kunne se et langskud sejle ind over stregen, og derved var det SHI, der efter kampen kunne indkassere tre points. Hørby IF – Ulsted IF 5-1 Pausestilling: 3-0 Målscorere for Hørby: Teddy Jensen 2, Kasper Isaksen 2, Thomas Borup HØRBY: Søndag eftermiddag var der tale om en kamp mellem to af rækkens bedre hold, nemlig Hørby, der er rækkens duks, og Ulsted, der før kampen var rækkens nummer fire. Og da distancen mellem holdene i toppen er næsten ikke-eksisterende, var en sejr i denne kamp en nødvendighed for begge hold. Desværre for Ulsted leverede Hørby sæsonens bedste halvleg, og allerede efter ti minutter bragte Teddy Jensen hjemmeholdet foran, da han modtog et hårdt og fladt indlæg tæt under mål og scorede. Og igen ti minutter senere var Teddy Jensen på pletten, da han pludselig fandt sig selv alene med målmanden. Og i denne position var det let at udplacere målmanden. Der var kun ét hold på banen i første halvleg, og ikke overraskende var dette hold Hørby. Det var da også Hørbys Kasper Isaksen, der efter en god halv times spil kunne øge til stillingen 3-0. Anden halvleg forløb som første, og Hørby scorede yderligere to gange. Kasper Isaksen scorede igen, inden Thomas Borup køligt kunne score på straffe. Med ti minutter igen scorede udeholdet et trøstemål, da en hurtig frisparkskombination bar frugt. Sæby IF Skjold – Dybvad IF 4-0 Pausestilling: 3-0 Målscorere for Sæby: Dennis Poulsen 3, Karsten Stoklund 1 SÆBY: Søndag aften var der også i Sæby tale om et opgør mellem top og bund. Det var Dybvad, rækkens nummer sjok, der gæstede græsgangene i Sæby, der før kampen lå som nummer to. Ikke overraskende var det Sæby, der kom foran. Dette skete, da hjemmeholdets Dennis Poulsen efter en halv time modtog et indlæg ved bagerste stolpe og derefter let prikkede bolden det sidste stykke. Syv minutter senere var den selv samme Dennis Poulsen igen parat, da en stikning i dybden og et efterfølgende lob blev vekslet til en scoring. Blot fire minutter senere fuldendte Dennis Poulsen sit hattrick, da han halvflugtede et indlæg, der susede ind i netmaskerne uden chance for redning af Dybvads målmand. I anden halvleg fortsatte Sæby med at dominere, og denne dominans udmyntede sig ved, at kampens sidste scoring også var sat ind af en Sæbyfod. Det var Karsten Stoklund, der kunne prikke bolden det sidste stykke over stregen og derved score til slutresultatet 4-0. Hirtshals – Bangsbo Freja 2-3 Pausestilling: 1-3 Målscorere for Bangsbo: Thomas Petersen 1, Søren Olesen 1, Keld Hansen 1 BANGSBO: Søndag aften var der tale om et opgør mellem to af rækkens svagere hold. Hirshals lå før kampen lige over nedrykningsstregen, mens Bangsbo Freja lå lige over den berømte og berygtet streg. Det var klart Bangsbo, der spillede bedst i første halvleg. Og den første scoring tilfaldt også udeholdet, der efter et kvarter scorede direkte på hjørnespark. Det var Thomas Petersen, der var manden bag scoringen. Bangsbo pressede videre, og blot fem minutter senere var det Bangsbos Søren Olesen, der kunne udbygge føringen til 0-2. Efter en halv time reducerede hjemmeholdet efter en mærkelig situation, hvor dommeren agerede ”medspiller” for Hirtshals. Halvlegens sidste scoring blev sat ind af Keld Hansen, der kunne sende et langskud afsted mod mål efter en situation med klumpspil. I anden halvleg fik Hirtshals kæmpet sig tilbage i kampen, og denne halvleg kastede ét mål af sig til begge hold. Alt i alt var det en fortjent sejr til Bangsbo Freja.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst