Visse

Ugens præmier

AALBORG:I lyset af den overvældende produktion, læserne lægger for dagen, har Sommerredaktionen i denne uge udtrukket tre vindere blandt de mange, der har sendt bidrag til spalten om sommerens mindste nyheder. Det blev Lene Prentow, Tranekærvej i Hjørring, Grethe Andersen, Markedsvej i Aabybro og Johnna Stenstrup, Kærvej i Visse, der hver modtager tre flasker vin. Der udtrækkes to nye vindere blandt spaltens flittige korrespondenter fra sommerlandet, når denne uge er gået. For redaktionen modtager nemlig fortsat gerne bidrag til nyhedsafdelingen i denne traditionsrige agurketid, hvor selv nyhederne består af 90 pct. vand. Mail "småt nyt" til central@nordjyske.dk eller skriv til Småt nyt, Nordjyske Stiftstidende, Langagervej 1, 9220 Aalborg Ø.