Arbejdsmarked

Uhæmmet praleri i V

Det er fint, at man er stolt over et stykke veludført arbejde. Det er også i orden, at man fortæller andre om det. Men uhæmmet praleri, som sjældent har hold i virkeligheden, bliver man træt af.

Det kan faktisk være helt kvalmende og ensformigt at læse eller høre om: ”Vi kan bare det hele” ”De andre kan ikke noget som helst” ”Vi gør altid det bedste” ”De andre gør altid det værste” ” Vi er gode” ”De andre er dumme” ”De forstår ikke alle de gode ting vi har gjort og stadig gør hver dag” ”Vi sætter turbo på, vi får Danmark op at stå” ”De andre vil køre Danmark i sænk” Denne retorikform har vi fået en nordjysk mester i. Han hedder Kristian Andersen. Jeg faldt over et indlæg, som han havde lavet, med bistand fra Helge Sander, videnskabsministeren over alle videnskabsministre. Artiklen havde overskriften ”Utrætteligt AAU løfter landsdel” Det tror jeg også.at AAU gør, og det er jo flot. AAU har lavet et godt stykke arbejde. Men så kommer det uhæmmede praleri. Hvem skal have æren for, at det går så godt med AAU? Det skal Venstre. Det var under VKR-regeringen i 1970, at oprettelsen af Aalborg Universitet kom på plads. Det var først under en ren Venstre-regering i 1974, at AAU stod færdig og kunne indvies, og det er kun skiftende undervisnings og videnskabsministre fra Venstre , der er skyld i, at AAU har udviklet sig ”til et fyrtårn for hele landet”. Fantastisk. Alle der går på AAU må da stemme på Venstre ved næste valg, man kan da ikke gøre andet. Venstre, ”det nye arbejderparti”, ”trækker i arbejdstøjet, mens Socialdemokraterne råber højt fra hængekøjen”. Venstre (og Co.) er også det eneste parti der kan opnå resultater med fagbevægelsen, de har respekt for hinanden, de elsker næsten hinanden, og det har de næsten altid gjort, påstår Kristian Andersen. Jeg har historiske eksempler på, at det har de ikke altid gjort, men man skal se bort fra historien, siger Kristian Andersen. Socialdemokraterne og fagbevægelsen, som ellers skulle være gode venner, kommer bare op at skændes, så det går altid galt. Som et kæmpe fyrtårn rager Venstre op i det nordjyske, mens de andre partier leder med lys og lygte efter ben at stå på. Folk der ikke kan se lyset fra det store ”liberale fyrtårn” må der være noget galt med. I en lille båd der gynger, sidder de stakkels socialdemokratiske vælgere, og støder sikkert på grund, fordi de ikke kan se lyset fra det ”lysende liberale arbejderparti” ”Det store fyrtårn” i Finansministeriet, Thor Pedersen, lider også af uhæmmet praleri. Som i et cirkus, med spot på artisten” jonglerer han rundt med tal, så folk bliver helt svimle, og mange falder på halen. Hvor han dog kan, den mand. Alt går godt. Danmark vil erobre hele verden. De offentlige ansatte har fuldstændig misforstået deres lønseddel, men man kan jo ikke vide alting. De har jo glemt at se på deres pension. En politibetjent får ikke 25.000, men over 30.000, så det er bare med at komme ned i banken og hæve differencen. Hvor dum kan man være? Overenskomstforhandlinger til foråret vil gå som en leg. I fremtiden skal de offentlige ansatte bare kikke lidt ekstra på deres lønseddel, for fremover vil pensionen også være med, og så bliver alle glade. Hvis ikke de bliver det, falder Thors hammer, for Thor kan ikke lide at blive kritiseret. Det har noget med stolthed at gøre. Den er også god at have, til en vis grad. Det ville dog være befriende, hvis en politiker, som os andre dødelige, engang imellem kunne sige. ”Jeg har lavet en fejl, og dummet mig lidt – det må I undskylde, for jeg er ikke perfekt”. Det er der ingen mennesker der er. Gudskelov. Heller intet parti, måske bortset fra Venstre.