Blokhus

Uheld i Fårup Sommerland

Et hændeligt uheld var i går skyld i, at en 5-årig pige kom til skade i Fårup Sommerland.

Pigen var på vej gennem en forhindringsbane, da hun faldt ned fra en gangstige. Hun faldt ned og slog hovedet mod en træpæl, som stod i jorden, fortæller P4 Nordjylland. Pigen blev indlagt på sygehuset til observation for hjernerystelse. Bruno Brix fra Nordjyllands Politi fortæller, at det var et hændeligt uheld, og at forlystelsen ikke skal undersøges.