Uheld i kryds - bilist på hospitalet

To biler stødte sammen i krydset Manna Mosevej og Vest Starengvej vest for Brønderslev

Jens Hukiær
Arkivfoto
Trafikuheld 29. oktober 2018 16:56

BRØNDERSLEV: Et mindre færdselsuheld i krydset Manna Mosevej og Vest Starengvej cirka fem kilometer vest for Brønderslev betød mandag eftermiddag kort før klokken 16, at en bilist måtte køres til et tjek på Regionshospital Nordjylland i Hjørring.

- Meldingen gik i første omgang på materiel skade, men vores patrulje har meldt, at en person er kørt på sygehuset, fortæller vagtchef Jesper Sørensen, Nordjyllands Politi.

Han har ikke på nuværende yderligere oplysninger om uheldet eller de implicerede bilister - bortset fra at en af bilisterne, der var involveret i uheldet, angiveligt ikke overholdt sin vigepligt.

Uheldet var ifølge vagtchefen ikke til den store gene for trafikken, og der var hurtigt ryddet op på uheldsstedet igen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...