Trafikulykker

Uheld i tæt tåge

BRØNDERSLEV:I den tætte tåge onsdag aften stødte to biler sammen på motorvejen uden for Brønderslev. En 21-årig kvindelig bilist fra Frederiksberg kom for hurtigt over i inderbanen efter en overhaling, så der skete et sammenstød med den anden bil, der var blevet overhalet. Her var det en 21-årig kvindelig bilist fra Brønderslev, der sad bag rattet. Der skete kun materiel skade ved uheldet, der fandt sted ved 22.30-tiden.