Aalborg

Uheld i tunnel midt i myldretiden

To-tre småuheld i myldretiden skabte trafikale problemer i Limfjordstunnellen - Opdateret 16.43

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:Myldretidstrafikken er blevet en del generet i sydlig retning gennem Limfjordstunnellen fredag eftermiddag.

Det har givet kødannelser helt ud til motorvejskryds Vendsyssel nord for Nørresundby.

- Det er flere småuheld, der er skyld i miseren, oplyser vagtchefen for Nordjyllands Politi.

Uheldene er sket ved 15.50-tiden, og en bil er blevet skubbet ind mod tunnelvæggen, mens yderligere en bil er gået i stå på vej op ad bakken ud af tunnellen i sydlig retning, fortæller et øjenvidne til nordjyske.dk.

Fem-seks biler skulle angiveligt være impliceret i de flere små sammenstød, som altså har betydet, at kun et spor er farbart i sydlig retning.

- Vi har en ambulance på vej, og vi er også på stedet, lyder det fra politiets vagtchef, der opfordrer folk til at køre forsigtigt.

Der skulle ikke være tale om alvorligt tilskadekomne i forbindelse med uheldene.

Omkring klokken 16.40 var alle spor igen farbare.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.