Trafikulykker

Uheld lukkede motorvej

SØNDERUP:Det sydgående spor på motorvej E45 mellem frakørslerne til Sønderup og Haverslev måtte spærres i en time sidst på eftermiddagen i går. Det var en 18-årig kvinde, der var kommet galt af sted under en køretur på motorvejen. Hun mistede herredømmet over sin bil, da hun kom kørende sydpå af motorvejen. Bilen ramte autoværnet i midterrabatten og væltede rundt på taget. Den 18-årige kunne selv kravle ud af bilen, men måtte en tur på sygehuset med mindre skader. Helt så heldig var den gravhund, hun havde med, ikke. Den flygtede fra det væltede bilvrag og blev påkørt af en anden bil.