Uheld på E45: Bil væltede ud over skrænt

En for kort overhaling var torsdag aften årsag til et uheld på E45 ved Støvring

Mette Siggaard
Uheld på E45. Foto: Jan Pedersen
Trafikuheld 22. marts 2018 20:55 - Opdateret 23. marts 2018 06:28

STØVRING: En overhaling på E45 gik torsdag aften galt mellem Støvring Syd og Støvring Nord.

Det fortæller vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi.

En 47-årig kvinde fra Nørresundby kom kørende i nordgående retning med 110 kilometer i timen, da hun blev overhalet af en firehjulstrækker ført af en 49-årig mand fra Aalborg. Bilen kom kørende med 130 kilometer i timen.

- Manden trak for tidligt ind efter overhalingen og ramte kvindens bil, som væltede om på taget, siger Henrik Beck.

Firehjulstrækkeren fortsatte ud over en skrænt, hvor den væltede fem-ti meter ned.

- Hverken kvinden eller manden kom alvorligt til skade. De har været heldige, konstaterer vagtchefen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...