Trafikulykker

Uheld spærrede motorvej E45 mellem Aalborg Syd og Svenstrup

Kvinde kørt til kontrol på skadestuen i Aalborg.Opdateret kl. 16.29

Motorvej E45 var fra klokken 15.15 til 15.50 spærret i sydgående retning mellem afkørsel Aalborg Syd og Svenstrup efter et færdselsuheld. Nordjyllands Politi anbefalede på grund af den store kø, at bilisterne benyttede Indkildevej og Hobrovej som omkørsel, indtil der er ryddet op. Uheldet skete, da en bil rullede rundt og blev klemt op mod autoværnet. - Kvinden var selv kommet ud af bilen, men var rystet og er kørt til kontrol på skadestuen, siger vagtchef Per Jørgensen .