Trafikulykker

Uheld spærrede motorvej

Et uheld med en campingvogn lukkede sent lørdag aften motorvej E45 ved Svenstrup.

En varevogn med campingvogn væltede lørdag aften på motorvej E45 ved Svenstrup. Foto: Jan Pedersen.

En varevogn med campingvogn væltede lørdag aften på motorvej E45 ved Svenstrup. Foto: Jan Pedersen.

En 31-årig mand fra Aalborg mistede lørdag aften klokken 23.35 herredømmet over sin varevogn, som han havde spændt en campingvogn efter. Det skete på motorvej E45 i nordgående retning mellem Svenstrup og Aalborg Syd. Uheldet betød, at bil og campingvogn væltede, og den 31-årige chauffør og hans 69-årige mandlige passager blev klemt fast i bilen. Heldigvis kom ingen af de to alvorligt til skade. Der skete kun materiel skade ved uheldet, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Bent Højgaard. Til gengæld måtte motorvejen spærres af i det nordgående spor, mens der blev ryddet op efter uheldet. Det tog et par timer, inden vejen kunne genåbne.