Polen

Uheldene haglede ned over Brovst

Polske reserver imponerede på de danske slagger

Slangerup-Brovst57-39 Speedway, Danish Speedway League SLANGERUP: Speedwaykøreren fra Brovst følte søndag, at de var udnerlagt Murphys lov: Alt, hvad der kunne gå galt, gik galt. Allerede inden matchen mod Slangerup havde nordjyderne modtaget tre afbud fra deres polske kørere, Robert Sawina og Karol Zabik, samt danske Steen Jensen. Derfor havde man indkaldt Karsten Højhus og debutanten Mads Georgsen. Desværre uden den store effekt. - Karsten Højhus dukkede aldrig op. Jeg havde ellers snakket med ham onsdag aften og han var klar, men jeg har ikke kunnet få fat på ham og finde ud af, hvorfor han ikke kom, fortæller formand Kjeld Hansen. - Og bilen med Mads brændte sammen ti kilometer før færgen til Sjælland, så han kom godt nok frem, men uden sit udstyr. Derfor blev vi frataget to matchpoint, fordi vi kun stillede med fire mand. Var nordjyderne underlagt Murphys lov, så led hjemmeholdets Grand Prix-helte nok lidt under Janteloven. De skulle i hvert fald ikke tro, at de var noget efter lørdagens store bedrifter i Parken. Brovst havde nemlig lånt et par andre polakker, hvis navne ikke sagde Kjeld Hansen noget på forhånd. - Men det er da nok nogen, vi skal holde lidt øje med fremover, erkender formanden. Piotr Paloch hentede nemlig 20 af 21 mulige point og satte med Kjeld Hansens ord "Bjarne Pedersen, Jesper B. Jensen og Kenneth Bjerre efter behag". Pavel Hlid var trods maskinproblemer næsten lige så stærkt kørende. Han tog 12 point, men blev dels udelukket i et heat, fordi han ikke nåede frem i tide, dels holdt væk fra point i et andet heat på grund af en maskinskade. Til gengæld gjorde hverken svenske Sebastian Bengtson eller Jesper Kristiansen megen skade på Slangerup-heltenes selvtillid. De hentede henholdsvis fem og to point.toto