Uheldig stigning

Den buket af skatteforslag med provenu på over fem mia., som skatteministeren nu har fremlagt, vedrører adskillige ændringer af skattelovgivningen. Multimedieskat, pensionsindbetalingsloft, sukker, tobak osv. har alt sammen været rigeligt omtalt i medierne.

Der indgår imidlertid et forslag, der har været ligeså upåagtet, som det er vigtigt - specielt for erhvervslivet. Det drejer sig om generationsskiftebeskatningen i virksomhederne. Overdrages aktier i en familievirksomhed i dag til næste generation, kan det som udgangspunkt ske ved "succession", hvorefter aktieavanceskatten (skatten af aktiernes værditilvækst) på 42 pct. udskydes, indtil børnene engang sælger aktierne. Der betales således "kun" her og nu 15 pct. i gaveafgift. Denne successionsmulighed er vigtig, for hvis overdragelsen tillige udløste aktieavanceskat, så ville der blive tale om et dræn reelt i virksomhedens kasse for at finde penge til ejerens skatter, penge der skulle være brugt til virksomhedens investeringer i nye maskiner m.v. Fremover - når - skatteministerens forslag er vedtaget, vil ejeren af aktierne i et familieselskab først blive beskattet med 42 pct. af den væsentligste del af firmaets aktiver, herunder investeringsejendomme, obligationer o.l. og herefter 15 pct. af resten. Teknisk set sker der i dag først beskatning, hvis mere end 75 pct. af selskabets indtægter eller aktiver hidrører fra passiv investering herunder i ejendomme. Fremover sænkes denne grænse til 25 pct. Bestemmelsen betegnes "pengetankregelen". Det fremtidige generationsskifte i virksomhederne bliver således meget dyrere. Skatten forfalder for en større dels vedkommende her og nu på bekostning af firmaets muligheder for selv at foretage investeringer. Skatteministeren gør ændringsprovenuet op til et lille beløb, hvilket imidlertid skyldes, at skatten bare fremrykkes. Sådan opfattes det imidlertid ikke for den, der får regningen nu - i stedet for om 40 år. I en tid, hvor fremmedfinansiering - herunder bankfinansiering - ikke længere er en given ting, så er det dybt uheldigt, at erhvervsbeskatningen på denne måde stiger på bekostning af firmaernes egne investeringsmuligheder. Så absolut ikke noget godt signal at sende til det erhvervsliv, der skal trække os ud af krisen. Men selvfølgelig helt uproblematisk for den, der satser på, at forøgede offentlige udgifter er landets redning.