Uheldig Tjørnelund må igen sidde ude

Hobros venstre back døjer med kraftig forstuvning

Søren Olsson
Efter en ellers god indsats i kampen mod Brøndby må Jacob Tjørnelund igen sidde ude med en skade. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Hobro IK 8. august 2018 12:27 - Opdateret 8. august 2018 12:45

FODBOLD: Mens den øvrige Hobro-trup trænede lystigt allerede fra klokken 9.-30 onsdag formiddag for at undgå de kraftige varmegrader, der var i vente senere på dagen, så måtte venstrebacken Jacob Tjørnelund nøjes med lidt tid i fitness og nogle minutter på en kondicykel.

Den uheldige forsvarsspiller blev skadet under lørdagens træning før kampen imod AC Horsens og kan formentlig se frem til nogle ugers pause.

- Jeg skulle blokere et indlæg, og så rammer bolden mig uheldigt ude på spidsen af foden, så jeg vrikker rundt og træder forkert ned på den. Så det var simpelthen bare sort uheld. Den er blevet røntgenfotograferet, og det ser ikke ud til, at der er noget brækket, så nu venter vi til fredag, og så skal jeg have den scannet. Men efter al sandsynlighed er der blot tale om en forstuvning. Hvor længe det så tager, er jeg ikke helt sikker på, for det har jeg ikke prøvet før, siger han.

Jacob Tjørnelund har siddet ude i flere lange perioder i tiden i Hobro med forskellige muskelskader, men det er heldigvis ikke det, der har ramt ham denne gang,

- Det lader, syv, ni tretten, til, at jeg har fået styr på den slags, for nu har jeg ikke haft en muskelskade i et år. Det her er jo bare et uheld, der kan ske for alle. Det er ikke noget man kan træne sig fra, siger han.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...