Uheldige indbrudstyve fanget

To formodede indbrudstyve uden udbytte stoppet af patrulje fra Nordjyllands Politi

Arkivfoto: Scanpix <i>Scanpix Denmark</i>

Arkivfoto: Scanpix Scanpix Denmark

HIRTSHALS:To formodede indbrudstyve slap ikke videre heldigt fra et indbrud på Hotel Fyrklit i Hirtshals natten til lørdag. De fik ikke noget udbytte med fra indbruddet, til gengæld blev de stoppet og anholdt på vej væk fra gerningsstedet.

Kort før klokken fire natten til lørdag konstaterede en vægter, at der havde været indbrud på Hotel Fyrklit på Kystvejen, og alarmerede Nordjyllands Politi, som sendte en patrulje derop.

Men i mellemtiden fik en anden patrulje, som i forvejen var i området og havde hørt om indbruddet via radioen, øje på en bil, som de stoppede.

I bilen fandt politiet to unge mænd og noget værktøj, som passede på det, der havde været brugt til indbruddet på Hotel Fyrklit. Gerningsmændene havde forsøgt at brække en vekselautomat på hotellet op, men var ikke lykkedes med det.

De anholdte er henholdsvis 29 og 31 år og er begge fra lokalområdet.

- Vi har en stærk formodning om, at det er dem, der har lavet indbruddet, siger vagtchef Per Vagn fra Nordjyllands Politi.

Mændene blev kørt til arresten i Frederikshavn. De bliver løsladt lørdag efter endt afhøring.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.