Lokalpolitik

Uheldigt forløb i Mariager

Havndal har netop stemt sig ud af Mariager Kommune og dermed ud af den kommende nordjyske region. På demokratisk vis har et flertal på otte mod syv i Mariager Byråd vedtaget at acceptere, at der har vist sig at være flertal i befolkningen på 54,5 procent for Kronjylland mod 45,5 procent for en Mariager Fjord-kommune. Det lyder smukt og demokratisk. Men selve måden at håndtere Mariager Kommunes fremtid har ikke ligefrem været et lærestykke i gennemtænkt nærdemokrati. For først lykkedes det fem oprindelige Venstre-byrådsmedlemmer - sammen med en borgerliste-mand, en konservativ og en tidligere amtsborgmester, Ib Frederiksen (S) - med otte stemmer mod syv at gennemtrumfe, at Mariager skulle være med i en stor kronjysk kommune. Men oven på et større drama bøjede Venstre sig for massiv pres fra borgerne om en afstemning, som endte med en begmand til partiet. For befolkningen ville slet ikke med i Randers. De ville med i en fjordkommune. Pludselig blev Venstre grebet af demokratiet: I Havndal fik borgerne lov til at stemme om, hvor de ville hen, for her ville næsten 60 procent med i en kronjysk kommune, mens lidt over 40 procent foretrak fjordsamarbejdet. Det lykkedes for Venstre at mobilisere det samme flertal som der havde været for Kronjylland til at gennemtvinge en ekstra afstemning i Havndal. Op til valgdagen - endda på selve dagen - understregede flere Venstre-folk, at der skulle være et markant flertal for Kronjylland, før man ville respektere resultatet. Men selv om resultatet ikke nåede samme højder som ved første valg, var det nok til, at Venstre alligevel lod Havndal gå. Nu med begrundelsen om, at man respekterede de flertal, der to gange i træk havde været i valgdistriktet. Sådan kan man selvfølgelig godt argumentere - men så skulle man nok have afholdt sig fra at forlange et markant flertal. Gør man det op i tal, er der 86 flere, der hellere vil til Kronjylland. Og hvor markant er det lige? I øvrigt havde det unægteligt klædt politikerne helt fra begyndelsen at kalde til afstemning i stedet for først efterhånden - og under pres - at få smag på demokratiet.