Uheldsbilist blev anholdt i taxa

Bilisten blev taget med på stationen på mistanke om spirituskørsel.

En 26-årig mand fra Thyholm havde måske ikke regnet med, at nogen "så noget", da han omkring klokken halv seks søndag morgen kørte galt på Skyumvej. Den 26-åriges bil var først røget en tur i grøften og efter en trilletur endt på taget. Efter den 26-årige thyholmer havde konstateret, at han ikke var kommet noget til, valgte han at ringe efter en taxa. Men et vidne havde set uheldet og alarmeret politiet, som efter kort tid kunne stoppe taxaen og anholde den 26-årige, som i stedet for en køretur mod hjemmet i syd måtte med politifolkene mod nord og aflevere en blodprøve til senere analyse, da der hos betjentene var en vis mistanke om, at der var blandet alkohol ind i færdselsuheldet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden