Færdselsforseelser

Uheldsbilist sigtet for tyveri

Tyvekoster fundet i bild, der kørte galt

En 31-årig frederikshavnsk bilist kørte tirsdag morgen galt i krydset Abildgårdsvej-Knudensvej. I bilen fandt politiet ure, som stammede fra et indbrud i Torvets Ure og Optik i Vestergade i Sæby. Manden, der i forvejen var kendt af politiet og løsladt for nylig, blev sigtet for tyveri. Han blev fremstillet i retten og fængslet, selv om han nægtede indbruddet. En 67-norsk bilist mistede tirsdag eftermiddag herredømmet over i sin bil i en kurve på Aalbækvej og kørte i grøften. Han slap uskadt. Manden sigtes nu for spirituskørsel. Politiet anholdt tirsdag en 38-årig skagbo og sigtede ham for et indbrud i børnetøjsforretningen Seeds i Skagen natten til mandag. Brugsen i Jerup har løbet a sommeren været udsat for både røveri og indbrud. Natten til tirsdag var den gal igen. På butikkens overvågningskamera kan man se tre mænd forsøge at bryde ind ad bagdøren med brækjern. Mændene opgav, da alarmen gik i gang. Der var indbrud i Ungdomshuset i Skagen natten til tirsdag. Tyven knuste en rude og stjal en computer. Skofabrikken Brynje har haft ubudne gæster i løbet natten mellem tirsdag og onsdag. Et vindue er brudt op. Politiet ved endnu ikke, hvad der er stjålet.