Uhellig dag

Tiden kræver, at alle mulige hænder kommer så meget som muligt i gang. Derfor har der været forslag fremme om, at man skal inddrage helligdagen store bededag.

Det må opfattes således, at kirkelige handlinger henlagt til den dag af forslagsstillerne ikke tillægges nogen betydning. At få flere til at arbejde mere, ville vel også kunne opnås, hvis man nedlagde fridagen 1. maj. Så kunne de fremlagte forslag fra valgkampen om 12 minutters mere arbejde realiseres med et slag. Vores helligdage, jul, påske og pinse, betyder noget for dem, der tilhører den kristne religion. Det viser de bl. a. ved at støtte op om vores evangelisk lutherske kirke, folkekirken, eller ved at være medlemmer af andre kristne trosretninger. En del ønsker at stå helt uden for kristne menigheder. F.eks. uden for folkekirken. Når religiøst betingede helligdage, store bededag og andre kirkelige højtidsdage, ikke tillægges betydning som helligdage, hvorfor så holde fri? Jeg vil foreslå, at alle, der ikke er medlem af folkekirken eller en kristen menighed, tager arbejdstøjet på juleaften, 1. og 2. juledag, de fire påske-helligdage, store bededag, Kristi Himmelfartsdag og 1. og 2. pinsedag. For dem vil en uhellig fridag være udtryk for ren dovenskab, en af dødssynderne. Det er vist ikke det, samfundet har brug for? Hviledagen skal kommes i hu ved at holde den hellig. Hvis den ikke er hellig, hvorfor så holde hviledag?

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.