Uhygiejnisk cateringfirma lukket

HADERSLEV:Friske rotteekskrementer og meget snavs. Det var noget af det, som fødevaremyndighederne fandt ved et kontrolbesøg hos Cateringvirksomheden Gas og Gourmet i Stepping ved Christiansfeld. Fødevarekontrollen lukkede onsdag firmaet og pålagde ejeren at destruere samtlige fødevarer i virksomheden. To kantiner i området er underrettet om, at alle fødevarer, der er modtaget fra virksomheden, skal kasseres. /ritzau/