Uinspireret Fox-hold tromlet ned

Vendelboer milevidt fra liganiveau. Det blev udstillet mod Randers

Sa­bi­ne Pe­der­sen smut­ter igen­nem og sco­rer fra stre­gen for Fox.foto: carl th. poul­sen

Sa­bi­ne Pe­der­sen smut­ter igen­nem og sco­rer fra stre­gen for Fox.foto: carl th. poul­sen

@Resul.l:frhavn fox-randers hk19-33 @Resul.ll:håndbold, kvinder træningskamp Af Jens Ole Pedersen jens.ole.pedersen@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk:ELLING: Et uinspireret Fox-hold fik for alvor ørerne i maskinen, og cheftræner Anders Thomsen kunne udelukkende finde trøst i, at hans mandskab både søndag mod Aalborg DH og tirsdag mod norske Nordstrand får chancen for at gøre det bedre. - Kampen mod Randers kan vi ikke bruge til noget som helst, og jeg er især skuffet over, at spillere som fik chancen ikke greb den. Kun i meget få glimt viste vi det niveau, der bliver nødvendigt i ligaen, og det var ikke så meget nederlaget på 14 mål men måden vi tabte på, sagde en skuffet Fox-træner, der hurtigt hastede i omklædningsrum for at få en forklaring på den skuffende indstilling hos hovedparten af hans spillere. En væsentlig forklaring på øretæven kan forhåbentlig findes i, at tre nøglespillere sad udenfor på grund af skader, og desuden er Fox-holdets talentfulde streg, Thilde Mathiasen, med U-landsholdet til EM i Tyrkiet. Udenfor i Bannerslundhallen i Elling sad trioen Lina Möller, Lone Mathiasen og Fanny Lagerström, som alle ville have pyntet på det unge og urutinerede frederikshavner-hold. Førstnævnte har betændelse i knæet og skånes også i de to næste træningskampe, så hun formentlig er spilleklar til sæsonens første vigtige kamp - et pokalopgør 26. august mod FCK Håndbold. Den tidligere landsholdsfløj, Lone Mathiasen, er i fortsat fremgang med genoptræningen ovenpå sidste års korsbåndsskade, og hun bliver næppe klar til starten på ligaen i begyndelsen af september. Derimod håber man i Fox-lejren på, at den svenske bagspiller Fanny Lagerström bliver sin skade kvit om et par uger. Svenske ynglinge I stedet for den rutinerede trio måtte Fox indlemme et par svenske ynglingespillere, Elin Karlsson og Martina Adamsson Jensen, som begge virker fysisk stærke men som selvsagt endnu ikke kan være med til at løfte et ligahold. Fox var bagud 10-17 ved pausen, og allerede i de første 30 minutter var der store problemer med at score selv i helt fri position. Den svenske stregspiller, Therese Walther, blev ganske vist topscorer for Fox med seks mål, men hun misbrugte også et hav af chancer, og fra fløjene var det kun en anden ny svensker, Petra Skogsberg, der formåede at score. Men heldigvis for Fox er der stadig et par uger at gøre godt med, og forhåbentlig for frederikshavnerne lykkes det i den periode at få truppen markant forbedret. Indsatsen mod Randers HK må ikke være en indikator for vendelboernes formåen, for så ser det unægteligt svært ud i den kommende sæson i ligaen. ] Kampfakta: Pausestilling: 10-17 Mål for Fox: Therese Walther 5, Alexandra Möller 4 (1), Petra Skogsberg 3, Sabine Pedersen 2, Mette Kjærsgaard 2, Lise Kirkegaard 2 (2), Martina Adamsson Jensen 1. Topscorer for Randers: Anette Bonde 7.