Ujævn bane og hård vind

SERIE 3 KREDS 17 FC Ljiljan - Kongerslev IF (0-0) 1-0 60 min. 1-0: Secib Haliloviz AALBORG: En meget dårlig ujævn bane samt håbløse vindforhold var konditionerne for de to mandskaber, der hver især gerne ville spille en omgang teknisk fodbold. Men det må blive fra næste runde af kunne hurtigt konstateres efter at kampen startede. I stedet blev de to holds forsvar dominerende og tog godt fra sig. Kongerslev havde dog de største målschancer herunder en dobbelt chance, hvor først Dennis Bach lobber bolden over målmanden men lobbet ender på målrammen, og Thorsten Stevnhoved header riposten i mål - troede Kongerslev. For hjemmeholdets målmand nåede på mirakuløs vis tilbage og fik pareret hovedstødet på selve stregen. Efter pausen skiftedes de to hold fortsat til at have spilovertag i ca. 10 minutter af gangen, og det lignede mere og mere en kamp, hvor det først scorende hold også ville trække sig tilbage med de 3 point. Kongerslev havde kort inde i halvlegen et skud på stolpen, og en Kongerslev scoring lå i luften, da pludselig Secib Haliloviz slog contra efter 60 minutter på FC Ljiljan's første reelle scoringsmulighed, og scorede til 1-0. Efter scoringen til 1-0 havde hjemmeholdet endnu et par gode forsøg der kunne ændre stillingen til gunst for FC Ljiljan, mens Kongerslevs Kenneth Bach i kampens sidste minut blev spillet helt fri, men han valgte desværre for Kongerslev at skyde lige på FC Ljiljan's målmand. FC Ljiljan's træner Zenad gav efter kampen udtryk for, at Kongerslev gennem spillet havde fortjent at vinde, men at heldet havde været med hjemmeholdet, der dog også havde arbejdet hårdt for 1-0 sejren. Desuden hæftede Zenad sig ved, at kamp havde været meget fairplay spillet af begge hold. Kongerslevs træner Per Kristensen gav udtryk for, at både Kongerslev og FC Ljiljan er to godt spillende fodboldhold, men at det blot ikke var muligt at vise under forholdene, samt at Kongerslev godt kunne have fortjent det ene point i kampen, da holdet kampen igennem havde haft flere gode tilbud og havde vist viljen. AaB - Vaarst / Fjellerad B (1-0) 2-0 AALBORG: Vaarst / Fjellerad havde den stride modvind mod sig i første halvleg, hvilket gav AaB meget spil, men ikke de store chancer. Efter ca. 30 minutters spil kom halvlegens eneste scoring, da det lykkedes for AaB at score på en noget tilfældig chance. Efter pausen kom Vaarst / Fjellerad længere frem på banen med vinden i ryggen, og efter 10 minutter rammer holdet stolpen. Kort efter suppleres med yderlige to gode målscoringsforsøg, men herefter fusede kampen ud, og AaB kunne score til slutresultatet 2-0 i det 82. minut. Vaarst / Fjellerad træner Claus Meldgaard: - Vi kunne godt have fortjent det ene point, men skulle kampen have en vinder, var det i orden, at det blev AaB. Kampen blev afviklet under meget svære forhold, og er efter min opftattelse en typisk premierekamp. Vi må søge at rejse os igen på søndag mod Mou. Skørping IF Frem - NUBI (0-1) 0-2 7. minut 0-1 Morten Sørensen, 57. minut Marco Witt. SKØRPING: NUBI var meget spændte på kampen, da det var mod en aldrig tidligere mødt modstander, og at det samtidig var sæsonens første kamp. Hjemmeholdet startede med brask og bram med et angreb der krævede en ypperlig dobbeltredning fra målmand Torben Andersen i NUBI målet. Men det viste sig hurtigt herefter at NUBI havde styr over hjemmeholdet, og allerede efter 7 minutters spil scorede Morten Sørensen til 1- 0 direkte på frispark. Efter pausen havde NUBI forventet at hjemmeholdet ville komme stormende med vinden i ryggen. Men det skete ikke, og istedet kunne Marco Witt midt i anden halvleg efter et indlæg fra venstre og et par kontraer firsttime bolden i nettet til slutresultatet 2-0. Et meget flot scoring af Marco Witt der ramte bolden meget rent. NUBI holdleder Henning Olesen var meget tilfreds efter kampen: - Vi kunne have vundet kampen større, idet blandt andet Jess Rødhus skyder lige på deres målmand på en 100 % chance. Men 2- 0 er en fremragende start på sæsonen på udebane, og vi er i NUBI lejren meget tilfredse, da vi føler at vi på dagen var klart bedre end Skørping IK Frem. jeege