Ukendte hænder retter vejskilte

Næssundfærgen mangler skilte, men ukendte bagmænd har i løbet af weekenden taget sagen i egen hånd

Frederik Siiger
Billedet her viser anonyme hænder i gang med at fjerne klistermærket over færgelogoet. Foto: Facebook-siden ”Karby”
Morsø 11. juli 2016 12:49

MORS: Det har været vanskeligt for Næssundfærgens Venner at få skaffet skiltning, der kan pege turister og andre i retning af den genopståede færge. Som Morsø Folkeblad tidligere kunne skrive, arbejder kommunen på nye skilte, da de gamle er smidt ud, men det trækker ud.

Nu har ukendte bagmænd dog taget sagen i egen hånd og i løbet af weekenden fjernet de klistermærker, der var sat over færgelogoet på en række kommunale vejskilte. Det kan man se på Facebook-gruppen Karbys side, hvor man også kan se billeder af de involverede skilte.

Formanden for Næssundfærgens Venner, Henrik Olsen, har ikke set opslaget eller de modificerede skilte, men glæder sig over hjælpen fra ukendt hånd.

- Skiltningen er vigtig for os, så vi glæder os selvfølgelig over hjælpen. Og fjorten steder, siger du? De har været vidt omkring, siger Henrik Olsen og griner i telefonen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...