Udland

Ukendte tager ansvar for bombe

New Delhi: En gruppe, som kalder sig Indiens Mujahedinere, har i en e-mail til den britiske avis The Times taget ansvaret for de eksplosioner, som tirsdag ramte byen Jaipur. 63 blev dræbt og omkring 200 såret. Det står endnu ikke klart, hvad motivet til angrebet var. Indien har tidligere oplevet terroraktioner begået af islamiske grupper, som vil have Indien til at trække sig ud af Kashmir-provinsen. Og Indien har tidligere beskyldt Pakistan for at støtte terroraktioner i Indien./ritzau/AFP