EMNER

Ukrainerne strømmede til valgurnerne

Vælgerne skal sammensætte nyt parlament, som kan løse politisk krise

KIJEV:Småsnakkende og arm i arm kommer ægteparret Mikhail og Nina Danilov hen til Skole Nummer 50, der i dagens anledning er døbt om til Valglokale N50 i forstaden Darnitskij 15 kilometer øst for Kijev centrum. Et typisk arbejderkvarter med snesevis af 15-20 etagers gule og blågrå beboelsesblokke. Mikhail og Nina, begge knap 70 og pensionister, er lidt småknotne over de mange trapper, der er op på anden etage, hvor valglokalet er indrettet. - Men det er nu også det eneste, vi har at brokke os over i dag, siger de smilende, mens de retter hinandens søndagstøj, hun i hvid kjole og lys jakke, han i en grå habit med et iøjnefaldende orange slips. - For valget er en festdag. Det er her, vi bestemmer over politikerne. De bestemmer jo over os alle de andre dage, siger Nina, mens hun viser sit pas frem til en af de 13 tilforordnede. Nina bliver hurtigt krydset af på valglisten og får en 30 centimeter lang brun stemmeseddel med 21 partinavne udleveret. Det går lidt langsommere for Mikhail ved siden af. Ikke fordi han ikke er på listen, men fordi ¿mit navn vist var stavet forkert¿. Kort efter står de i hver sin boks bag et mørkeblåt klæde, sætter et kryds og lægger stemmesedlen i en af de fire gennemsigtige bokse, hvor enhver kan se, at de begge stemte på partiet Vort Ukraine, som støtter præsident Viktor Jusjtjenko. - Ham som kom til magten ved orangerevolutionen. Han har skuffet. Men partiet har den bedste politik for os gamle. Regeringspartiet, de blå, har godtnok hævet pensionen, men priserne er steget endnu mere, så vi har tabt købekraft, siger Mikhail, inden han hilser farvel i retning af Ludmila Serdink, lederen af de valgstedets valgtilforordnede. Forkerte valglister Det er første gang, hun er leder, og hun har allerede sved på panden over den brune makeup her klokken ni, kun to timer efter hendes og de 33.000 andre valgsteder slog dørene op for de 37 millioner vælgere. Sveden skyldes ikke solskinnet og de 22 graders varme udenfor, men nye valgregler har skabt problemer med valglisterne. Flere vælgere er blevet slettet af listerne, enten ved en fejl eller fordi de har været ude af landet for nylig. - De bliver utilfredse og klager. Det skal de også. Men er de ikke på listen, må de ikke stemme, siger Ludmila. Derimod får folk en stemmeseddel, hvis det viser sig, at deres navn blot er stavet forkert på valglisten. Noget der forekommer ¿ofte ved hver valg¿, siger hun. Problemer med valglister er udbredt og har skabt problemer mange steder, bekræfter folketingsmedlem Hanne Severinsen (V), der er udsendt valgobservatør for Europarådet. - Jeg har set mange problemer allerede. Det ser ud til, at mellem 10 og 20 vælgere ikke er på listen ved hvert eneste valgsted, siger Hanne Severinsen. Imod dem alle Hun har tal, der viser, at mindst 470.000 vælgere i hele landet ikke står på valglister og ikke kan stemme. I et valgdistrikt er syv procent af vælgerne ikke på valglisterne, fortæller hun. Utilfredsheden med politikerne er udbredt efter snart to års politisk kaos, og mange benytter sig af en mulighed, kun få lande tilbyder, nemlig at krydse af ud for feltet ¿imod alle opstillede partier¿. - Det er min pligt at vise, at jeg ikke har tillid til nogen af partierne. Det er min måde at fortælle politikerne, at de ikke gør det godt nok, siger 28-årige Vladimir Vasjtjenko udenfor valgsted N50, hvor han i øvrigt selv gik i skole. - Og ved at stemme viser jeg samtidig, at jeg støtter valg og demokrati, siger han, inden han med sit nye digitalkamera sætter sig op på sin mountainbike ¿for at køre i skoven og fotografere¿./ritzau/