Udland

Ukrainsk præsidentrådgiver: 179 dræbt under kampe

Har 179 mistet livet i kampe i byen Debaltseve, er der tale om de blodigste kampe, siden konflikt blev indledt

Under kampe i den ukrainske by Debaltseve har 179 mistet livet i den seneste måned i kampe mod prorussiske separatister, ifølge en af præsident Petro Porosjenkos rådgivere.

Det skriver den politiske rådgiver Yuri Birjukov på sin Facebook-side.

Hvis det tal bliver bekræftet, er der tale om et af de blodigste tab på Ukraines side, siden konflikten blev indledt for 10 måneder siden.

De officielle tal fra Ukraine går på, at 13 soldater er blevet dræbt tirsdag og onsdag, da Debaltseve blev indtaget af prorussiske separatister.

Dermed forbrød de sig mod den våbenhvile, der er overholdt i næsten alle områder af det østlige Ukraine - undtagen i den omstridte by Debaltseve.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.