Ukrainske OL-deltagere rejser hjem

De voldsomme uroligheder i Kijev får nu OL-deltagere fra Ukraine til at forlade OL i Sotji.

Flere sportsfolk fra Ukraine har forladt OL-byen for at rejse til hjemlandet. Det sker som følge af urolighederne i hovedstaden Kijev, hvor mindst 46 personer er blevet dræbt siden tirsdag og hundreder såret.

- Nogle er taget hjem. Præsidenten for Ukraines olympiske komité, Sergej Bubka, har sagt, at han respekterer hver enkelts ret til selv at tage en beslutning, siger talsmanden Mark Adams fra Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

IOC har ikke overblik over hvem eller hvor mange ukrainske idrætsfolk, som er rejst fra det OL, som slutter på søndag.

Ukraine havde sendt 43 sportsfolk til OL.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst