Ukrudt kan andet end sprøjtes ihjel

Danskerne sprøjter mindre, men det kan blive endnu bedre

Ukrudt er vel noget man forbinder med forår og sommer og i mindre grad med efterår. Men ukrudtet gror, så længe der blot er et par grader, og i løbet af sommeren og efteråret smider det en masse frø, der for mange arters vedkommende også når at spire for så senere for alvor at tage fat til foråret. Med andre ord. Hvis du troede, du havde fred, så tog du fejl. Det er nu, du skal op af sofaen og finde hakkejernet frem. Miljøministeriet har i år sat fokus på danskernes ofte fortvivlede kamp mod ukrudt. Vi sprøjter mindre, end vi plejer, men det kan blive endnu bedre, mener ministeriet. Blandt andet er man ikke så begejstret for midler, der skal fortyndes med vand. Ofte fortyndes de for lidt, og dermed kommer der alt for store giftkoncentrationer i jorden. Heldigvis er Miljøministeriet ikke kun fremme med den løftede pegefinger. I samarbejde med Den Økologiske have og Det Danske Haveselskab, kommer man med en række råd om, hvordan man undgår at sprøjte mod ukrudt. Hvis man absolut mener, der skal sprøjtes, så skal man undgå at spilde det koncentrerede sprøjtemiddel på jorden. Men bedre er det, at købe midler, der er blandet med vand. Så slipper man for at stå og sjatte med giften og sikrer den helt rette dosering. Ministeriet har samlet en række råd mod bekæmpelse af det ukrudt, der gror der, hvor folk netop ikke ønsker det. Det er mellem fliser og gange, på græsplænen i køkkenhaven og i blomsterbedene. Fliser og gang Ukrudt mellem fliser og gang kan gro, når blot der er en sprække på en enkelt millimeter. Man kan holde meget væk, hvis man jævnligt tager den stive kost frem og fejer fortove, terrasser og gangstier, der har belægninger. Hvis ukrudtet har taget fat, så kan man gøre meget med en fugerenser eller med en ukrudtsbrænder. Græs i fugerne luges bedst i en periode med regn, så slipper det letter sit tag. På gangarealer med grus er skuffejernet sagen, men man skal i gang hver 14 dag, ellers tager det hurtigt magten. Ved nyanlæg foreslås, at man vælger så store fliser som muligt, for at undgå mange fuger og bruger man slotsgrus i gange med grus, er det lettere at skuffe rent end grus af granit og sten. Fiberdug under fliserne hindrer også ukrudt i at komme op. Den kære plæne. Folk bliver oftest meget forskrækkede, når de lige har anlagt en plæne. Det umiddelbare indtryk er, at der er mere ukrudt end græs. Men det skal man ikke lade sig narre af. Ukrudt tåler ikke at få toppen klippet af ret mange gange, så sultes roden ihjel. Slå græsset med 4 cm højde. Stik mælkebøtter med et mælkebøttejern eller andet redskab til mælkebøtter, og grav det ukrudt op som klipperen smutter hen over, for eksempel Bellis. En velgødet græsplæne har mindre ukrudt. En smule kalk her i efteråret kan også nedsætte mængden af ukrudt. Mos fjernes med rive, men mos kan heller ikke lide at blive tromlet ned. Så har du en tromle, kan du dels mase mosset og dels få en mere jævn plæne. Hvis du lader græsset være 7-8 cm om vinteren så trives mosset dårligt. Hvor der er megen skygge trives mosset bedre end græsset. Er det et problem, så plant i stedet for skyggetålende stauder her. Bede Der findes ikke ret megen bar jord, med mindre den er sprøjtet med gift. Usprøjtet jord bliver hurtigt dækket af planter. Derfor gælder det om at dække jorden med de planter, du kan lide. Det kan være buske eller bunddække som skovjordbær, efeu eller andre gode dækplanter. Bark og vedflis er selvfølgelig også en mulighed. Ukrudt med frø skal du ikke smide i komposten. Det er ikke altid det rådner op her eller omsættes. Det vil afhænge af, hvor godt din kompost formulder. Flerårig ukrudt som skvalderkål, snerle, kvik og padderokker skal graves op, eller hakkes tit og ofte eller dækkes med sort plast. Er du meget plaget af ukrudt, kan du overveje at så græs, indtil du har bugt med det, du ikke ønsker. Græs er lettere at fjerne. I køkkenhavens bede kan man dække jorden med visne plantedele, halm eller grov kompost eller så efterafgrøder, der dækker jorden, indtil der igen skal sås Skadedyr Skadedyr er et andet problem. De er der, som en del af naturen på samme måde som ukrudtet er, men hvis du gør haven gunstig for nyttedyr, vil skadedyrenes angreb minimeres. Sæt redekasser op, giv gode muligheder for pindsvinet ved at lade en stor bunke grene med visne blade ligge i et hjørne af haven. Hav mange buske, hvor fugle kan gemme sig, og hav planter, der tiltrækker en masse nytteinsekter. Det gør for eksempel kurveblomster, purløg, dild, persille, krydderurter, tagetes og honningurt Har du Internetadgang kan du læse flere tips og råd på www.groenhave.dk