Ukrudt - sundt, lækkert og helt gratis

Engang var rucola en ukrudtsplante, som engelske haveejere erklærede krig med skuffejernet. I dag spiser folk i hele verden den som salat med velbehag. Gør også din sundhed en tjeneste ved at nyde smagen af skvalderkål, mælkebøtte og andre dejlige ukrudts

Trænger du til lidt variation i salaten, eller har du bare lyst til at forny dine retter med sunde, økologiske og helt gratis råvarer, så smut ud i haven eller den fri natur, og pluk en ordentlig favnfuld ukrudt. Naturens eget spisekammer bugner i øjeblikket af sunde råvarer, som vores forfædre satte tænderne i, længe før icebergsalat og tomater kom til landet. Nu til dags har de fleste glemt, at der findes alternativer til supermarkedets salater, og at naturen har andet spiseligt at byde på end bær og nødder. Brændenælden er et typisk eksempel på en plante, der betragtes som ukrudt, men som ikke desto mindre er en nærende grønsag, der i århundreder tilmed har fungeret som en værdifuld lægeplante. Nælden med de generende brændhår er sprængfyldt med immunforsvarsstyrkende vitaminer og indeholder desuden værdifulde mineraler som kalcium og jern. Brændenælden er langtfra det eneste ukrudt, der tåler sammenligning med de sundeste grønsager. Så tag hævn over havens irriterende ukrudt ved at sætte tænderne i det! Synes du, det er lidt ulækkert at skulle spise ukrudt, så tænk på, at stort set alle de planter, vi spiser i dag, på et eller andet tidspunkt voksede vildt ude i naturen, hvor mennesket høstede dem. Først senere er vi begyndt at dyrke dem som haveafgrøder. Mange ukrudtsformer, som vi finder i dag, er faktisk nytteplanter, som fx blev dyrket i klostrene og herfra bredte sig uden for klosterets mure og begyndte at vokse vildt. Der kan også være store regionale forskelle på, hvordan vi betragter en plante. Mens en salat som rucola fx dyrkes intensivt i Italien og ikke kan tænkes ud af det italienske køkken, vokser rucolaen i England som almindeligt irriterende ukrudt langs Londons kanaler og landets kyster.Ud over vitaminer og mineraler indeholder mange ukrudtsplanter også aktive stoffer, som kan bruges i naturmedicin. Selv om der ikke er forsket meget i deres virkning, kan man ikke afvise rigtigheden af de gamle husråd. Box: Tjek omgivelserne før du plukker Pluk kun dit ukrudt fra rene miljøer, hvor der ikke er risiko for, at planterne er blevet forurenet. Landeveje, sprøjtede marker og fabriksområder er dårlige steder at plukke sit ukrudt, da du risikerer, at ukrudtet har optaget en del forurening. Din egen have og skoven (hvor det er tilladt at plukke) er umiddelbart de bedste steder. Box: Så sunde er stofferne A-vitamin (ADT: 800 RE) Kraftig antioxidant, der er vigtig for immunforsvaret og bl.a. styrker synet. C-vitamin (ADT: 75 mg) Meget kraftig antioxidant, der er med til at styrke immunforsvaret, sænker kolesteroltallet og fremmer optagelsen af jern. Jern (ADT: 15 mg) Mineral med betydning for vores blodprocent og blodets evne til at transportere ilt. Thiamin (ADT: 1,1 mg) Riboflavin (ADT: 1,3 mg) Niacin (ADT: 15 mg) Alle tre er B-vitaminer. Får man for lidt B-vitamin, har kroppen svært ved at udnytte de sunde næringsstoffer. Kalcium (ADT: 900 mg) Mineral med afgørende betydning for knoglestyrken. Fosfor (ADT: 700 mg) Mineral, der ligesom kalcium har stor betydning for knogler og muskler. ADT: Anbefalet daglig tilførsel Skvalderkål Havens skræk styrker dit immunforsvar Særlige plusser (pr. 100 g): + Masser af A-vitamin: 1157RE + Store mængder C-vitamin: 200 mg Næringsindhold pr. 100 gram Energi: 57 kcal Kulhydrat: 8,1 g Fedt: 0,8 g Protein: 4,2 g Anvendelse: Skvalderkål kan generelt bruges som spinat. I rå tilstand får du størst udbytte af plantens mange C-vitaminer, der bl.a. styrker dit immunforsvar. De hakkede blade kan også dampes kort og blandes med stuvning. Eller røres i en frikadelledej. Husråd: Omslag eller te blev betragtet som virkningsfuld over for urinsyregigt. Her vokser planten: Findes i stort set alle travle menneskers haver og i kulturskov med løs og let jord. Padderokke Drik et glas vitaminer Særlige plusser (pr. 100 g): + Pæne mængder fosfor: 93 mg + Store mængder jern: 4,4 mg + Masser af niacin: 5,6 mg + Rigtig meget C-vitamin: 50 mg Næringsindhold pr. 100 gram Energi: 20 kcal Kulhydrat: 3,3 g Fedt: 0,2 g Protein: 1 g Anvendelse: Saften kan drikkes, og man kan brygge te af den tørrede plante, ligesom den af nogle bruges som mundskyllevand. Husråd: Stoffer i planten virker knoglestyrkende. Førhen blev den desuden brugt mod nyreproblemer og til at standse blødninger. Her vokser planten: Vokser i haver, på sure engdrag og langs grøfter. Mælkebøtte Kaninføde med masser af jern i Særlige plusser (pr. 100 g): + Godt med kalcium: 187 mg + Masser af jern: 3,1 mg + Store mængder A-vitamin: 1500 RE + Godt med thiamin: 0,19 mg + Godt med riboflavin: 0,26 mg + Masser af C-vitamin: 35 mg Næringsindhold pr. 100 gram Energi: 45 kcal Kulhydrat: 6,5 g Fedt: 0,7 gram Protein: 2,7 gram Anvendelse: De unge blade egner sig fremragende til en frisk salat, men kan også sauteres og spises som tilbehør. Husråd: God mod gigt, ikke mindst slidgigt, forstoppelse og forhøjet blodtryk. Her vokser planten: Overalt!! Fra skov, grøfter og enge til haven. Svinemælk Mere lækker, end den lyder Særlige plusser (pr. 100 g): + Godt med jern: 3,1 mg + Masser af thiamin: 0,70 mg Næringsindhold pr. 100 gram Energi: 20 kcal Kulhydrat: 1,7 g Fedt: 0,3 g Protein: 2,4 g Anvendelse: Minder meget om mælkebøtten og kan ligesom den bruges i salater. Ikke kun bladene, men også den nektarfyldte blomst kan spises. Husråd: God mod fordøjelsesbesvær og urinvejsinfektioner. Her vokser planten: Forekommer især på dyrket jord, både på marker og i haver. Rødknæ Styrker dine muskler Særlige plusser (pr. 100 g): + Pænt med fosfor: 82 mg + Godt med jern: 5 mg Næringsindhold pr. 100 gram Energi: 77 kcal Kulhydrat: 16,2 g Fedt: 0,1 g Protein: 1,9 g Anvendelse: De tørrede blade udgør en fortrinlig te, der takket være et højt indhold af tannin kan berolige maven og få bugt med menstruationsproblemer. Bladene kan også koges sammen med løg og kartofler til en lækker suppe. Husråd: Beroliger maven. Den vanddrivende te siges desuden at rense nyrer og urinveje. Her vokser planten: Langs marker og veje, på enge og i grøfter. Brændenælde Sænker dit kolesteroltal Særlige plusser (pr. 100 g): + Godt med A-vitamin: 973 RE + Masser af C-vitamin: 76 mg Næringsindhold pr. 100 gram Energi: 65 kcal Kulhydrat: 8,5 g Fedt: 0,7 g Protein: 5,5 g Anvendelse: De skyllede og hakkede blade kan koges ud til en lækker suppe, eller du kan nøjes med at koge dem i 5 minutter, hælde vandet fra og komme bladene oven på fx en tærte. Husråd: Fremmer jernoptagelsen og kan derfor øge blodprocenten. Virker samtidig mildt vanddrivende og lettere blodsukkersænkende. Her vokser planten: I skov, på marker og sågar i byer, især på velgødet jord. Gråbynke Mere hjælp til Immunforsvaret Særlige plusser (pr. 100 g): + Pæne mængder A-vitamin: 657RE + Godt med thiamin: 0,15 mg + Godt med riboflavin: 0,16 mg + Masser af C-vitamin: 72 mg Næringsindhold pr. 100 gram Energi: 35 kcal Kulhydrat: 1,4 g Fedt: 0,8 g Protein: 5,2 g Anvendelse: Den friske plante høstes umiddelbart før blomstring. Blomst og blade kan tørres og bruges som te (kog i cirka 10 minutter). De friske skud kan desuden ristes på panden og spises sammen med fx en kødret. Husråd: Siges at kunne stoppe voldsomme menstruationsblødninger . På grund af den lettere vanddrivende effekt siges den at virke udrensende på nyrer og urinveje. Her vokser planten: På marker, ved veje og i skovrydninger. Kodriver Knoglernes ven Særlige plusser (pr. 100 g): + Godt med fosfor: 300 mg + Masser af jern: 12,7 mg + Pæne mængder A-vitamin: 532 RE + Pæne mængder niacin: 2,8 mg Næringsindhold pr. 100 gram Energi: 41 kcal Kulhydrat: 5,6 g Fedt: 0,4 g Protein: 3,3 g Anvendelse: Bladene kan blandes i grønkål og salater. Jernindholdet er især positivt for folk med lav blodprocent, mens fosfor er vitalt for din knoglestyrke. Husråd: Siges at kunne løfte humøret og fjerne hovedpine. Her vokser planten: Trives især i udkanten af bøgeskove, på halvtørre enge og fugtige skrænter – helst hvor der er læ, lidt fugtigt og skygge. Tordenskræppe Hjælper dig med at optage jern Særlige plusser (pr. 100 g): + Godt med kalcium: 103 mg + Masser af C-vitamin: 32 mg Næringsindhold pr. 100 gram Energi: 14 kcal Kulhydrat: 3,6 g Fedt: 0,05 g Protein: 0,4 g Anvendelse: Velegnet til te: Roden tørres og knuses og et par teskefulde koges i vand i 10-15 minutter. Unge blade kan koges ind i retter, eller sauteres på panden. Husråd: Bruges mod hoste, kramper og smerter i underlivet. Virker muligvis også mod høfeber og allergi. Her vokser planten : På marker, enge og i haver.