Ukrukket krage

Normalt ligger købstaden Nibe et pænt stykke fra, hvor kragerne vender. Men torsdag aften svingede én af de kønnere af slagsen næbbet forbi, da den amerikanske superstjerne Sheryl Crow gav en velrockende og ukrukket koncert på Stor Scene – sin eneste danske denne sommer.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sebastian

NIBE FESTIVAL Sheryl Crow, Stor Scene (torsdag) The Alpine, Rocktown (torsdag) Sebastian, Blå Scene (torsdag) Hej Matematik, Rocktown Raymond & Maria, Reservatet Og den eksklusivitet var åbenbart nok til at sende frk. Crow på danskkursus. I hvert fald havde hun tillært sig ikke bare et 'hej, Nibe', men fem-seks sætninger på næsten lydefrit dansk. Et billigt trick, jovist, men også et charmekneb, der gik rent ind. Helt så godt gik det ikke med lokalkendskabet, da hun præsenterede 'Gasoline' som en sang om de himmelflugtende benzinpriser og Amerikas afhængighed af olie, og samtidig sagde, at det kendte vi nok ikke noget til, for vi brugte jo kun vindenergi. Men vi tilgav hende, for musikken klingede varm og ægte. Med afsæt i rockens og bluesens grundsubstanser plantede Crow et vitalt svingende og taktfast skud i hjertekulen på os – indimellem hjulpet af en voldsom stortromme, der nok skal have givet et ekstra hop i et par pacemakere rundt omkring. Og blandt hits som 'All I Wanna Do', 'My Favourite Mistake' og meget belejlige 'Soak Up the Sun' tillod hun sig endda at teste nyt materiale, hvilket altid er modigt over for et nordjysk publikum, der nok plejer at vide, hvad de gerne vil høre. Men selv dét gik hjem i en fin, nykkefri og countryfarvet oplevelse i øjenhøjde, der dog aldrig helt vovede sig ud, hvor Crow for alvor måtte risikere sig selv. Var der ikke meget diva over Crow, så var der dét til gengæld over Peter Boesen, The Alpines selvudnævnte af slagsen. Han vred, skreg, dansede og blødte sig gennem et tight, stort set perfekt og fænomenalt lydende sæt, hvor bandet med eftertryk viste, at der nu er ved at være sammenhæng mellem evnerne og de tårnhøje ambitioner. Og med bagagen pakket med bedre sange end nogensinde, leverede de, hvad der lød som hits på stribe i en af årets ubetinget bedste Nibe-præstationer. Den titel havde Sebastian ellers kortvarigt i nogle timer forinden, da han gav første koncert i Skalskoven – en optræden, der var umulig at forventningsafstemme på forhånd. For hvad pokker skal man regne med fra en mand, der netop har udgivet sin sangskat på 30 (!) cd'er? Protestsange eller musicalhits? Vi fik heldigvis lidt af begge dele fra en ener af rang. Stemme er der ikke meget tilbage af, slet ikke til historierne mellem numrene, men både sange og fortællinger faldt med nærmest løssluppen elegance og rungede af både rockhistorie og eviggyldighed. Et mildest talt besnærende møde med en dansk rocklegende. Legender er Hej Matematik ikke helt endnu. Og dog, for den ene halvdel er jo Søren Rasted fra Aqua. Sammen med nevøen Nikolaj spiller han pop så renskuret, at det næsten hviner i tænderne, men også med så stor selvironi og bevidst naivitet, at det nærmer sig kunst. På Nibe landede de væsentligt mere rockende. Så meget at singlen 'Walkman' desværre druknede i guitarlir, men ellers var afleveringen potent og båret af åbenlys spilleglæde, og tak for det. Lige så glade, men lidt mere bly stod Raymond & Maria, der spillede deres første koncert i Danmark fredag. Og med solbeskinnet akustisk folkpop og sangtitler som 'Ingan vill veta var du köbt din tröja' var det svært ikke at blive forelsket i svenskerne. Et ømt øjeblik i underskoven – og heller ikke her var der noget krukkeri til at forstyrre oplevelsen. Rasmus Hougaard kulturATnordjyske.dk Sheryl Crow, The Alpine, Sebastian, Hej Matematik og Raymond & Maria. Nibe Festival, torsdag og fredag.