Ukvemsord ikke nok i sig selv

BUSH For et par år siden tiltrak den danske filminstruktør Lars von Trier sig med fuldt overlæg en hel del opmærksomhed ved - som led i nøje udspekuleret reklame for en film - at kalde USA’s præsident George W. Bush det samme som den mest vulgære betegnelse for det nederste af menneskekroppens åbninger. Det var der ikke megen tyngde i. I forbindelse med FN’s generalsekretær har Venezuelas socialistiske præsident, Hugo Chavez, netop skruet sig op til at kalde samme præsident for intet mindre end ”djævelen”. Og ved samme lejlighed har samme Chavez givet udtryk for, at ”denne talerstol lugter stadig af svovl”. Det var der heller ikke megen tyngde i.