Ulighed får unge til at droppe skolen

Børn, der føler sig holdt udenfor og forskelsbehandlet, klarer sig dårligere i skolen end deres jævnaldrende. Da mange børn med indvandrerbaggrund møder modstand både i skolen og i samfundet generelt, kan det således være en forklaring på, at netop disse børn ligger i bunden, når der skal deles karakterer ud. Det kan også forklare, hvorfor et stort antal unge med indvandrerbaggrund senere dropper skolen og aldrig fuldfører en uddannelse. Erfaringen er høstet i USA og understreges af Judith Wagner, der er professor i børns udvikling og skolegang på Whittier College i Californien. Judith Wagner har gjort lignende observationer ved studier af 399 minoritetsbørn i 21 forskellige skoleklasser i Danmark. - Effekten af at være del af en marginaliseret gruppe i samfundet er meget negativ. Børn og unge, der ikke føler sig behandlet ligeværdigt med majoritetsgruppen, har det hårdt og har sværere ved at klare sig i skolen. Det gælder også i Danmark, hvor mine undersøgelser viser, at minoritetsbørnene er overrepræsenteret i kategorien "personer man ikke kan lide" og underrepræsenteret i kategorien "personer man kan lide", siger Judith Wagner til Ritzau. Judith Wagner talte på en konference i Den Dansk-Amerikanske Fulbright Kommission i København. Emnet for konferencen var, hvorfor så mange unge med anden etnisk baggrund i Danmark ikke gennemfører en uddannelse. Da USA har mange års erfaring på området, var hensigten med konferencen at få nogle gode ideer derfra. Til trods for at man i årtier har postet milliarder af dollar i amerikanske skoler for at ændre billedet, halter minoritetsbørnene dog fortsat bagefter. Det gælder ikke alene nyankomne udlændinge, men også efterkommere i både anden og tredje generation. Og man kan ikke bebrejde børnene den udvikling, mener Judith Wagner. - At starte sit liv med at være i en gruppe, der ikke opfattes som lige med majoritetssamfundet, gør simpelthen dette barns liv meget sværere. Selv når det får succes, bliver det betragtet som en undtagelse, og det er jo heller ikke særlig let at være en undtagelse, påpeger Judith Wagner. - Måske oplever barnet ikke personligt at være marginaliseret, eller at folk har fordomme mod det. Men alene truslen om, at det risikerer at blive udsat for marginalisering, har en enorm effekt på barnet, siger Judith Wagner. Integrationsminister Bertel Haarder (V), som også talte på konferencen, finder dog ikke oplysningen om, at marginalisering giver et ringe skoleforløb, særlig ny og overraskende. - For hvad er årsag og hvad er virkning? Selve den oplysning om, at de, der klarer sig dårligt i folkeskolen, føler sig marginaliserede, synes jeg ikke, at jeg kan bruge til noget. Men det er jo galt, at vi på trods af, at vi har verdens dyreste skole, har nogle af de dårligste resultater, når vi sammenligner med de lande, vi plejer at sammenligne os med. Det vil sige, at ikke engang de svage i Danmark får særlig god støtte i den danske skole. Så vi har i den grad brug for at tage os selv i nakken, når det gælder folkeskolen, siger Bertel Haarder til Ritzau. Men hvor Judith Wagner mener, at indsatsen skal være en bevidst indsats i folkeskolen for at undgå marginaliseringen af de etniske minoriteter, mener integrationsministeren, at børnene skal have mere lektiehjælp, de skal terpe mere, forældrene skal involveres mere, og at lærernes ambitioner for børnenes færdigheder skal sættes op. - Så må man ikke helme, før de kan, og man er nødt til at teste dem, for at se om de kan, siger Bertel Haarder. /ritzau/