Ulla Astman løb fra løfte

Tirsdag 14. april på regionsrådsmødet kunne jeg med beklagelse høre, at psoriasisgigtpatienter ikke længere kan blive visiteret til klimabehandling til Israel.

Flertallet af regionsmedlemmerne læner sig helt og holdent til gigtlægernes udtalelse, hvorimod patienternes udtalelse ikke har nogen betydning. Flertallet har besluttet, at vi skal have afprøvet biologisk medicin, før vi evt. kan blive visiteret til klimabehandling. Måske kommer man alligevel ikke til Israel, hvis man har været syg af bivirkninger og ikke kan klare turen til Israel. Da medicinen endnu er så ny, har man ikke nogen overblik over bivirkninger og alligevel vil man tvinge os til at få den. Når man får den medicin bliver ens immunforsvar sat på nul, og hvor mange har lyst at gøre det frivilligt. Hvorfor ikke lytte til patienterne og lade dem fortælle hvor megen gavn de har af klimabehandling. De kan efter sådan et ophold få en tålelig hverdag i et langt stykke tid efter hjemkomst. Denne behandling er uden bivirkninger og så er der lige prisen. Et klimabehandlings ophold koster ca. 25.000 kroner og biologisk medicin koster ca. 130.000 kroner om året. Og vi snakker finans krise. Hvor er frit sygehusvalg i denne sammenhæng? Jeg var til et medlemsmøde i De Frivilliges Hus den 31. oktober 2009, hvor problemet med klimabehandling blev drøftet. Til dette møde deltog Ulla Astman og Marian Geller. Ulla Astman lovede på dette møde at give os den fulde opbakning, men vi har måttet se dette ikke er sket. Jeg er skuffet over du ikke har holdt hvad du lovede, men sådan er i politikere jo. På regionsrådsmødet 14. april lod hun mange fra sin gruppe kommentere emnet, på den måde var hun jo fri for selv at skulle fremsige sin mening, som jo har fået en hel anden drejning end på vores medlemsmøde. Marian Geller som også var med til mødet, har støttet os fuldt ud og har gjort et stort stykke arbejde for os, men desværre ikke nok til at overbevise rådet.