Ulla har sorteret sild og makrel i 40år

For første gang har Skagerak Fiskeeksport kunnet fejre at en medarbejder har været ansat i 40 år

Fødevarer 21. september 2004 06:00

HIRTSHALS: Hun har set på 800 millioner sild i den tid, hun har været ansat på Skagerak Fiskeeksport. En mængde, der svarer til at laste lastbiler med sild og stille dem op i række, for så at konstatere, at rækken vil kunne nå fra Hirtshals til Hobro. Desuden er hun den, der har været der længst - ud over direktør Iver Espersen, som for tre år siden kunne fejre sit 40 års jubilæum. Hun er Ulla Frost og "pigen" i sildefilet-afdelingen, som netop er hyldet af kolleger for sine 40 år som maskinoperatør. - Da jeg startede, var jeg 18 år og sådan en "pæn" pige, der var vant til at tale ordentligt. Jeg var nok lidt tilbageholdende og sagde ikke så meget. Men efter et halv års tid gjorde jeg op med mig selv, at hvis jeg havde tænkt mig at blive her, så måtte tonen have en anden lyd - så måtte jeg simpelthen lære at falde ind i den jargon, der var blandt "fiskekællingerne", som vi blev kaldt, fortæller Ulla Frost. I dag er antallet af timelønnede reduceret væsentligt, men blandt de, der fortsat står for det manuelle arbejde i fisken er tonen i dag mildere. Dengang, Ulla Frost var "ny" var "de gamle" ikke altid lige flinke ved de unge piger, der kom ind og skulle læres op. Men det har Ulla Frost blandt andet i kraft af sit hverv som tillidsrepræsentant for pigerne i sildefilet-fabrikken været med til at ændre på. - I dag har vi en helt anden indstilling til tingene. Ligesom selve arbejdsmiljøet omkring maskinerne i dag ligger på et helt andet niveau end dengang. Også forholdene for os ansatte er anderledes blandt andet kan jeg huske, at vi i den gamle kantine for mange år siden skulle være hurtige til at spise madpakkerne, inden musene tog dem... Ulla Frost kom til Hirtshals som 16-årig. Og det var bestemt ikke kærlighed ved første blik, men efterhånden som tiden er gået, kan hun slet ikke forestille sig at bo andre steder. Hun har heller aldrig haft forestillinger om, at hun skulle have valgt en anden levevej. - Det var jo meget naturligt for mig at komme i fisken. Jeg gik ud af 7. klasse og har aldrig fået en uddannelse, fortæller hun og fortsætter: - Og det har jeg egentlig aldrig fortrudt. For da jeg startede her og fik min første ugeløn, fik jeg 182 kroner for blot to nattevagter. Det var rigtigt mange penge - og det ville jeg faktisk skulle arbejde en hel måned i huset for. Dengang startede alle nye i fisken på nattevagt og der blev arbejdet på akkord. - Der skulle arbejdes hårdt - af og til 24 timer i træk, og det blev der for at holde akkorden, fortæller hun og tilføjer, at det i dag blot er en del af lønnen, som afregnes efter akkord-lignende tariffer; nemlig som såkaldt bonusløn. Og dengang som i dag blev der knoklet på i mange timer i træk, når der kom fisk ind. Fabrikken har blot åbent 170 dage om året. Er der ingen fisk, er der ingen arbejde. Den indstilling har Ulla Frost i lighed med de øvrige arbejdere på Skagerak Fiskeeksport lært at leve med. Nogle synes, det er fint med en fridag ind imellem, mens andre gerne så, at der var arbejde hver dag. Ikke mindst af hensyn til økonomien. For sendes folk hjem, fordi der ikke er arbejde, står den på dagpenge. I dag er der flere "huller" i produktionen end for 40 år siden, da Ulla Frost for første gang stod bag en af maskinerne på fabrikken. Det skyldes, at der i dag kommer betydeligt større mængder fisk ind ad gangen, hvorfor der så kan opstå perioder uden landinger. Til gengæld er der så så rigeligt med arbejde, når der lige er losset. Det kan betyde flere dage med lange arbejdsdage og overarbejde til følge. I dag er det maskinerne, der har overtaget en del af arbejdet, men der skal stadig et menneskeligt syn på fiskene, inden de sendes ud fra Skageraks Fiskeeksport. Således kigger Ulla Frost i dag på 264 fisk i minuttet. Det svarer til, at hun hvert sekund skal tage stilling til fire fisk ad gangen. Hun skal se på, om de vender rigtigt, og om kvaliteten er god nok til at blive sendt videre . - Der har da helt klart været dage, hvor jeg bare har tænkt, at det er for hårdt - eller hvad pokker laver jeg egentlig her, men jeg er opdraget til at passe mit arbejde, og det har jeg altid gjort, siger Ulla Frost, som allerede nu ved, at hun om to år siger farvel til Skagerak Fiskeeksport for at gå på efterløn. - Jeg vil kunne se tilbage på nogle gode år med et godt socialt liv - og selv om jeg har skullet knokle for det, så har jeg tjent gode penge i fisken, siger jubilaren.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...