Ulovlig krydderiblanding trukket tilbage

Krydderier med stoffet bixin er taget af hylderne igen hos Mekong i Aalborg

Fødevarer 17. januar 2007 05:00

AALBORG: Hvis du lige har købt et nyt, spændende krydderi her i Aalborg og er parat til at drysse det over maden, så tjek lige posen først. Fødevareregion Nord har netop trukket et parti krydderi tilbage, som er solgt i detailforretningen Mekong i Aalborg. Blandingen indeholder det rødlige farvestof bixin, som ikke er tilladt i krydderiblandinger. I forretningen Mekong, som handler med specialiteter fra Østen, tog man produktet af hylden, så snart ejeren blev klar over situationen. Krydderblandingen er beregnet til fiske- eller kød-pasta, og ifølge Fødevarestyrelsen er der højst solgt 100 poser á 50 gram krydderi, hvad sektionsleder Jens Jakob Lund betegner som et meget lille parti. Stoffet bixin er heller ikke mere skadeligt, end at det er tilladt i produk-ter som smøreost, desser-ter og morgenmad. - Det må godt bruges, bare ikke i krydderi. Man risikerer, at det dækker over krydderiets naturlige farve og vildleder, siger Jens Jakob Lund. Han ser i øvrigt ingen grund til at frygte for sit helbred, hvis man allerede har indtaget noget af krydderiet. - Der er ingen direkte giftvirkning, men det kan give allergilignende symptomer hos særligt følsomme, forklarer Jens Jakob Lund.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...