Ulovlige gebyrer undersøges

Lejerforening mener, at lejere skal have penge tilbage, hvis de har betalt fraflytningsgebyr inden for de sidste tre år

Lars Teilmann
Or­ga­ni­sa­tions­for­mand Pe­ter An­ker fra Himmerland An­dels­bo­lig­for­en­ing hol­der fast i fra­flyt­nings­ge­by­ret. Han af­vi­ser, at man gør no­get ulov­ligt. Sid­ste år ind­brag­te det bo­lig­sel­ska­bet godt 200.000 kro­ner. foto: grete dahl
Betalingsmidler 15. januar 2007 05:00

AALBORG: Aalborg Kommune skal på gebyrjagt. Kommunen vil nu finde ud af, om nogle af kommunens boligorganisationer opkræver et ulovligt gebyr af sine lejere. - Vi må have undersøgt, hvad praksis er, og så må vi vurdere, om vi skal have strammet op på området, siger teknisk rådmand Mariann Nørgaard (V). Socialministeriet kan ikke diktere boligorganisationerne at ændre praksis. Ministeriets rolle er kun vejledende, og her henvises til kommunerne, som har tilsynet. - Hvis kommunen som led i tilsynet får mistanke til, at boligorganisationen systematisk opkræver et bestemt beløb, hver gang boligorganisationen genudlejer inden opsigelsesperiodens udløb, må kommunen bede boligorganisationen om en redegørelse, og i sidste ende må kommunen henstille eller give påbud om, at boligorganisationen ændrer sin praksis, siger fuldmægtig Mette Rudbeck fra Socialministeriet. Det er Danmarks Lejerforeninger, der nu rejser sagen. Landssekretær Jakob Lindberg henviser til, at der i 2003 faldt en dom i Højesteret, som slog fast, at udlejere ikke må tage et fast gebyr, når det lykkes at leje ud hurtigt, så lejeren ikke får dobbelt husleje i opsigelsesperioden. Hvis lejeren skal pålægges udgifter, skal der være tale om dokumenterede udgifter - for eksempel til en annonce. Dommen bygger på en sag fra Randers om privat udlejning. Men afgørelsen kom også til at gælde det almene byggeri. - De almene organisationer troede, at de godt måtte, for de var noget særligt. Men det må de ikke. Deres egen organisation Boligselskabernes Landsforening har udsendt meddelelse om det, og ministeriet har udtalt sig. Jeg mener ikke, at boligorganisationerne kan være i god tro mere. Alligevel fortsætter det mange steder, siger Jakob Lindberg. Hos Boligselskabernes Landsforening, BL, kender direktør Gert Nielsen ikke til konkrete ulovligheder, men han vil heller ikke afvise, at nogle organisationer opkræver et gebyr, der ikke er dokumentation for. - Vi har forklaret vores medlemmer, hvad gældende regler er. Så kan vi ikke gøre mere. Vi sidder jo ikke her og leger politi, siger Gert Nielsen. Et af det steder, hvor man kører videre med et fast gebyr, er i Aalborgs største boligorganisation Himmerland Andelsboligforening, der har 5300 lejemål. - Vi har jo ikke en højesteretsdom, som slår fast, at man slet ikke må opkræve et beløb. Der står bare, at der skal være dokumenterede udgifter. Og vi mener, at vi kan dokumentere udgifterne. Vi ville ikke have så meget personale i den afdeling, hvis ikke det handlede om at få overstået det her så hurtigt som muligt, siger organisationsformand for Himmerland, Peter Anker. Han fremhæver, at Himmerland ikke har fået klager over gebyret. Men ifølge Socialministeriet følger det af lejeloven, at boligorganisationen altid skal prøve at genudleje hurtigt. Man kan derfor ikke blot ansætte en ekstra medarbejder og så tale om ekstraordinære udgifter og bruge dét som begrundelse for at tage et gebyr. - Boligorganisationen kan ikke opkræve et beløb for hurtig genudlejning, medmindre organisationen har haft ekstraordinære bestræbelser i det konkrete tilfælde og merudgifter til for eksempel annoncering eller opslag, siger Mette Rudbeck. Socialministeriets udmelding får dog ikke organisationsformanden for Himmerland til at ryste på hånden. - Jeg synes ikke, at det ville være rimeligt at opkræve pengene over administrationsbidraget. Så ville vi gøre det skjult. Nu gør vi det åbent. Og hvis vi lagde det over på administrationsbidraget, ville det betyde, at det store fællesskab skulle betale for de 1500 mennesker, der har valgt at flytte. Det, synes jeg ikke, er rimeligt, siger Peter Anker. Hidtil har Nørresundby Boligselskab heller ikke betragtet gebyret som ulovligt, men kommer der en melding om, at dét er ulovligt, vil det alligevel ærgre. - Det er ikke noget problem for os rent økonomisk at slette gebyret. Jeg synes bare, at det er et godt signal at have, at vi må gøre noget ekstra for at få de lejligheder lejet ud hurtigere, siger direktør Sigvart Sigvartsen. Tilbagebetaling Hvis det står til Danmarks Lejerforeninger, skal boligorganisationerne ikke bare droppe gebyret. De skal også finde de lejere, der er blevet snydt, og betale gebyret tilbage. - Det faste gebyr har jo været ulovligt siden højesteretsdommen i 2003, og derfor mener vi, at boligorganisationerne bør finde lejerne, som har betalt gebyret i de seneste tre år, og betale pengene tilbage til dem, siger Jakob Lindberg. Sundby-Hvorup Boligselskab er ifølge regnskabschef Sven Jensen holdt op med at tage gebyret i 2006. - Der var en diskussion om det igen sidste år, og da vedtog vi at stoppe. Vi har ikke betalt gebyret tilbage til dem, der har betalt. Det er jo et kæmpe arbejde at finde dem, og det har vi altså valgt ikke at bruge kræfter på, siger Sven Jensen. Danmarks Lejerforeninger foreslår, at boligselskaberne rykker en annonce i avisen for at komme i kontakt med lejere, der har betalt gebyr, eller også kan selskaberne gøre opmærksom på sagen på deres hjemmeside. Gebyret ligger typisk mellem 100 og 1000 kroner, men Jakob Lindberg mener ikke, at det er beløbets størrelse, der er afgørende. - For den enkelte lejer kan nogle få hundrede kroner være et stort beløb, og så handler det selvfølgelig om princippet om, at man skal administrere lovligt. Det almene byggeris adelsmærke er, at man ikke snyder sine lejere, og derfor forventer vi, at der er en højere forretningsmoral i det almene byggeri end i det private. Og når noget er ulovligt, skal det selvfølgelig stoppe, siger Jakob Lindberg.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...