Ulovligt at blotte i eget hjem

Ældre nordjysk mand blottede sig for hjemmeplejen. Det koster ham en bøde.

Socialforsorg 12. april 2011 21:37

Hvad man foretager sig i sit eget hjem er en privat sag, men det kan dog godt være strafbart at foretage sig noget, der ligefrem kan krænke blufærdigheden hos mennesker, der går forbi udenfor. Det må en en mandlig beboer på Klintøs Allé i Brønderslev sande, efter at han for nylig har haft besøg af ordensmagten. Viste sig frem for hjemmeplejen Manden har haft for vane at tænde lyset og stille sig afklædt i sit eget vindue, når hjemmeplejens medarbejdere aflagde besøg hos genboen overfor. Og dén slags er altså at gå for vidt, selv når det foregår indenfor hjemmets fire vægge. Mandens (u-)vaner har fået hjemmeplejen til at indgive en politianmeldelse, og ifølge Jens Ole Johansen, daglig leder af nærpolitiet i Brønderslev, erkendte den ældre herre straks sagens faktiske forhold. Rul persiennerne ned - Han har fået besked om, at hvis han ønsker at stå dér i sit vindue uden tøj på, skal det fremover foregå for nedrullede persienner, så hans adfærd ikke giver anledning til at krænke andre, siger Jens Ole Johansen. Manden kan forvente en bøde for sin opførsel.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...