Ultratynd model skaber vild debat
De sociale medier koger over med vrede udbrud efter et billede af en dansk model i modemagasinet Cover

Arkivfoto
DANMARK:Da Rikke Tindal fra Viby onsdag aften sad og bladrede i datterens modeblad, fik hun et chok.
På en af siderne var der nemlig et billede af modellen Lululeika iført en strikkjole og et tørklæde, og hun var så tynd, at nogle ville betegne hende anorektisk.
Billedet er fra det seneste nummer af det danske modemagasin Cover.
- Jeg blev virkelig chokeret, da jeg så den stakkels pige udstillet på den måde. Jeg har selv to døtre og ved, hvor meget fokus der er blandt unge piger på, hvad og hvor meget man spiser, siger Rikke Tindal til tv2.dk
Stærke reaktioner på sociale medier
Rikke Tindal tog onsdag aften et foto af modelbilledet og lagde det på Facebook.
Billedet er allerede delt knap 800 gange og har også nået det sociale medie Twitter, og reaktionerne er ikke til at tage fejl af. Folk er rystede.
De stærke reaktioner fik torsdag formiddag Covers forlægger Malene Malling til at beklage, at magasinet havde trykt billedet med den tynde model.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.