Ulve dræber kvinde i dyrepark

Tragedie i dyreparken Kolmården i Sverige, hvor kvinden var ansat - krisepsykologer hjælper kolleger

Ulve har dræbt en ansat i en dyrepark i Sverige. Foto: Scanpix
Dyr 17. juni 2012 16:34

KOLMÅRDEN: Ulve i dyreparken Kolmården i Sverige har tilsyneladende angrebet og dræbt en kvinde.

Det skriver avisen Aftonbladet på sin netavis.
Kolmården bekræfter over for det svenske nyhedsbureau TT, at en ansat i parken er dræbt. Videre hedder det, at der er koblet krisepsykologer på, så andre ansatte i parken har nogle at tale med.
Ifølge Aftonbladets oplysninger befandt kvinden sig i en indhegning, hvor gæster kan møde dyrene, men hun blev omringet af ulvene og angrebet.
Redningstjenesten kom til stedet med fem ambulancer, og så begyndte ansatte i parken ellers arbejdet med at bedøve ulvene, som befandt sig i nærheden.
Parken ligger mellem Norrköbing og hovedstaden, Stockholm.
- Man kunne i første om gang ikke komme frem til den dræbte person. Man kan ikke bare gå ind til en flok ulve. Politiet og ambulancefolk kunne først senere komme frem til ofret, siger Jan Tengeborg fra redningstjenesten i Norrköbing til Aftonbladet. /ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...