Ulveangreb koster over 40 får livet i Sydvesttyskland

En ulv har dræbt 32 får i et angreb i Bad Wildbad. Andre får er druknet i en flod i deres forsøg på at flygte.

Miljø 1. maj 2018 01:27 - Opdateret 1. maj 2018 07:33

Mindst 40 får er døde i det, der ligner et ulveangreb i det sydvestlige Tyskland.


Det oplyser lokale myndigheder mandag.


Fåreavler Anette Wohlfahrt fortæller, at synet af en mark i lokalsamfundet Bad Wildbad vækkede "rædsel", efter at en ulv tilsyneladende havde dræbt 32 får.


Adskillige andre får er druknet i en nærliggende flod i deres forsøg på at flygte, mens flere andre får måtte aflives på grund af skader.


Myndighederne mener, at en enkelt ulv står bag blodbladet. Dog mangler de fortsat at efterforske angrebet yderligere for at kunne udelukke, at en ulveflok var involveret.


Indtil de senere år var ulven næsten uddød i Tyskland, men myndigheder har arbejdet med at omfordele rovdyrene over hele landet. Det er sket med stor modvilje fra landmænd, som frygter for deres dyr.


Ifølge nyhedsbureauet dpa er der omkring 800 ulve i Tyskland.


/ritzau/dpa

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...