Ulverygter i Agger

Men Skov- og Naturstyrelsen i Thy tror ikke på rygterne om en enlig ulv.

Der verserer rygter om at en enlig ulv skulle husere  ved Agger. Men Skov- og Naturstyrelsen er yderst skeptiske over for historien. Arkivfoto

Der verserer rygter om at en enlig ulv skulle husere ved Agger. Men Skov- og Naturstyrelsen er yderst skeptiske over for historien. Arkivfoto

Der sker fra tid til anden mange mærkelige ting i den danske natur. Og det seneste rygte fra naturens overdrev er, at der skulle være set en ulv i Agger. I givet fald ville det være en vaskeægte sensation, idet det er mange år siden, ulven har været en del af den danske natur. Hos Skov- og Naturstyrelsen, Thy tror man i hvert fald ikke på rygtet, og har slet ikke hørt noget som helst om, at en ulv skulle husere. - Men det er jo generelt et problem med dyr, som har været holdt i fangenskab. For på et eller andet tidspunkt, slipper de fri, siger klitplantør Henrik Schjødt Kristensen. Derimod kan han bekræfte, at et andet frygtet dyr, mårhunden, som truer andre dyr og fugle, og tilmed er en truende smittebærer, også er set i Thy. - Blandt andet er mårhunden set i Rønhede Plantage, hvor der også er skudt et enkelt eksemplar, siger Henrik Schjødt Kristensen.